Lagde du mærke til det? Marys særlige besked til prins Christians konfirmation

I lørdags blev prins Christian konfirmeret, og i den anledning var intet overladt til tilfældighederne – heller ikke den fine detalje, som kronprinsesse Mary havde sørget for

Lørdag formiddag indtog den royale familie Fredensborg Slotskirke i anledning af 15-årige prins Christians konfirmation.

For at fejre sin førstefødte havde kronprinsesse Mary sørget for at iføre sig et helt særligt smykke med en helt speciel betydning.

Det skriver Billed-Bladet.

Det helt særlige smykke er en smuk broche, pyntet med en safir, diamanter og perler.

Marys broche har en helt særlig betydning. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Brochen blev Mary foræret i barselsgave fra sin svigermor, dronning Margrete. Mary bar den også til prins Christians barnedåb, der blev afholdt i Christiansborg Slotskirke i 2006. Således repræsenterer brochen allerede en fin historie mellem mor og søn.

Mary har dog også båret brochen ved flere store royale begivenheder.

H.K.H . Prins Christian konfirmeres i Fredensborg Slotskirke Lørdag den 15. maj 2021. Den kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen forestod konfirmationen. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Også til tvillingerne, prins Vincent og prinsesse Josephines, barnedåb i april 2011 havde Mary valgt at pynte sin dragt med brochen. Derfor er det måske ikke så mærkeligt at gætte på, at hun også bærer brochen når tvillingerne måske en dag skal konfirmeres.

Brochen har en lang historie bag sig, da den er et arvestykke, som dronningen havde arvet fra dronning Ingrid, som fik smykket af sin egen mor, kronprinsesse Margareta af Sverige. 

Hvor ser I alle glade ud! Vi ønsker dig endnu en gang stort tillykke med konfirmationen, prins Christian!