‘Landmand søger kærlighed’-deltagere deler nyt om kærligheden: Ærlige ord om forholdene

Deltagerne fra sidste års ‘Landmand søger kærlighed’ deler nu deres status på kærlighedslivet, efter programmet sluttede.

Der er varierende svar på, hvordan det er gået med de store følelser, siden sidste sæson af ‘Landmand søger kærlighed’ blev sendt sidste år.

Her var der seks deltagere, der havde svingende held med at finde en partner derude – heriblandt landmanden Gustav Alshauge, som de fleste nok kan huske.

Han fandt efter optagelserne sammen med Rikke Madsen, der bor i Christiansfeld mellem Kolding og Haderslev, og han er nu flyttet ned til hende og hendes to børn.

Kontakten er bevaret

Sanne Schiørring datede Nikolaj i nogle måneder, men de er ikke længere sammen og har blot besluttet sig for at være venner.

Men til gengæld er der kommet meget andet ud af programmet for landmanden, for hun har engang imellem kontakt med Kim og Jan, som også boede hos hende en overgang.

Desuden er Sanne Schiørring stadig gode venner med Lene Beier samt et par øvrige fra produktionen, og dermed fik hun altså noget helt andet ud af at være med.

Carsten kommenterer ikke

Desuden er landmanden blevet booket til en del foredrag, fordi folk derude gerne vil høre mere om hendes forhold til naturen og forkærlighed for at kramme træer.

Efter programmet fortsatte Carsten Gammeltoft og Maja desuden med at date, men i dag ønsker Carsten dog ikke at fortælle, hvordan det er gået med dem.

– Det har været en god oplevelse. Men det var også dejligt, da det blev hverdag igen, og jeg kunne være mig selv, og der ikke var så meget opmærksomhed. Der var lige et tidspunkt, hvor der var lidt rigeligt, siger Carsten Gammeltoft til Se og Hør.

Carsten Gammeltoft
Foto: Anders Brohus/TV 2

Linea dater videre

Stutteriejer Linea Pedersen fandt ikke sin udkårne igennem programmet, og hun afslører, at hun ikke har en kæreste men “dater lidt” i øjeblikket.

TV-programmet har lært hende at tage det hele mere afslappet, efter hun har været meget opsat på, at hun gerne ville finde en mand at stifte familie med og er åben overfor at møde forskellige typer mænd.

En anden deltager i programmet var 44-årige Niels Erik Wegger, der efter programmet datede et par piger, men i dag ønsker han at holde sit kærlighedsliv privat.

Men til gengæld lykkedes 65-årige Jens Bagger med at finde en kæreste efter programmet, og han er i et forhold i dag med en kvinde, han gerne vil have forbliver anonym.

Vi ønsker alle deltagerne held og lykke med kærligheden fremover!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version