Landsholdet samlet uden Mikkel Hansen: Her er Henrik Møllgaards rørende ord om savnet

Henrik

Henrik Møllgaard. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Landsholdet var endelig samlet igen, men den helt store stjerne manglede.

Mandag stod i håndboldens tegn i Herning. Her var det danske håndboldlandshold mødt op for at tale med pressen inden træningskampene mod Spanien og Sverige.

Der var også dømt glædeligt gensyn, da det for flere af landsholdets store profiler var første gang, at de så hinanden siden den store VM-succes i januar.

Desværre var det også tydeligt, at en helt særlig person manglede.

Læs mere: Chokerende nyhed: Mikkel Hansen sygemeldt på ubestemt tid

Læs mere: Mikkel Hansen sygemeldt på ubestemt tid: Her er landstrænerens stærke ord om hans helbred

Læs mere: Mikkel Hansen sygemeldt med stress: Nu er der nyt om hans helbred

Mikkel Hansen manglede

Landsholdets helt store stjerne, Mikkel Hansen, blev nemlig sygemeldt i begyndelsen af februar måned.

Det kunne Jan Larsen meddele, der er direktør i Mikkel Hansens klub, Aalborg Håndbold.

– Det har været et hektisk år for Mikkel med først en blodprop i foråret 2022, hjemflytningen med familien til Danmark efter 10 succesfulde år i udlandet, samt en enorm efterspørgsel og fokus på hans person gennem hele efteråret i forbindelse ned skiftet til Aalborg Håndbold og senest ved VM i januar.

Senest i marts fik vi en opdatering fra landsholdets træner, Nikolaj Jacobsen, der fortalte, at Mikkel Hansen skulle have ro, og derfor ønskede han heller ikke at udtale sig om sagen.

Savnet til Mikkel kan dog mærkes i landsholdslejren, og det har hans holdkammerat Henrik Møllgaard sat ord på.

Artiklen fortsætter under billedet…

Henrik Møllgaard. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Vi savner ham

Det gør han i et interview med Ekstra Bladet, der var mødt op i Herning mandag for at tale med landsholdsspillerne.

– Der er ingen tvivl om, at vi savner ham på banen, men det har ikke været så svært at parkere, for det er noget andet, der er på spil. Mikkels og familiens helbred er langt vigtigere, så mest af alt savner jeg at have en god ven i hverdagen, fortæller han til mediet.

Henrik Møllgaard fortæller også, at han er i kontakt med Mikkel Hansen, men at det sjældent er håndbold, de taler om.

Målmand Niklas Landin er enig. Han kan både fortælle, hvor kede af det hele holdet er på Mikkels vegne, samt hvor svært det er ikke at høre Mikkels stemme under kampene, da han er en stor del af holdet.

Stress er en trist sygdom. Lad os sende de varmeste tanker til Mikkel Hansen og ønske ham god bedring i kommentarsporet..

Exit mobile version