Nye udfordringer venter den tidligere håndboldspiller.
Gennem sin imponerende karriere som venstre fløj, nåede håndboldspilleren Lars Christiansen blandt andet omkring klubberne Flensburg-Handewitt og KIF Kolding, mens han på landsholdet scorede 1503 mål i løbet af 338 kampe.
Den store mængde af mål har gjort ham til den mest scorende mandlige landsholdspiller til dato.
Men selvom han stoppede karrieren som håndboldspiller i 2012, så har han ikke sagt farvel til håndbolden fuldstændigt.
Tidligere på sommeren stoppede han efter en årrække som sportschef hos håndboldklubben Flensburg-Handewitt. Men nu har han fundet et nyt job.
Han skal være sportschef igen. Han vender “hjem” til Kolding, hvor han tidligere har spillet. Det var også i KIF Kolding, at han sluttede sin karriere i 2012. Han skal hjælpe klubben tilbage til toppen af danske herrehåndbold.
– Det er en stor dag i dag for hele Kolding. Med ansættelsen af Lars Christiansen, får vi både en sportslig kapacitet og en hel særlig personlighed ind omkring klubben, som alle kommer til at mærke til – både på og udenfor banen, siger direktør Christian Hjermind i en pressemeddelelse fra KIF Kolding. .
Her er hans opgave
Lars Christiansen er helt klart til at påtage sig den nye opgave.
– Jeg har fået en fantastisk uddannelse, først som spiller og derefter i de sidste 4 år som Sportschef i en af verdens største klubber. Det har uden tvivl givet mig rigtig meget indsigt i hvordan et sportsligt set-up bør være for at kunne lykkes med de fælles ambitionerne vi alle har. Min opgave bliver at skabe de rette rammer for holdet og holdet omkring til at kunne lykkes, siger Lars Christiansen i en pressemeddelelse fra KIF Kolding.
Lars Christiansen er gift med den tidligere landsholdspiller Christina Roslyng, som han har sønnerne Frederik og August sammen med.
Både Lars Christiansen og Christina Roslyng har deltaget i det populære tv-program ‘Vild med dans’. Lars Christiansen stillede op i 2018, mens Christina Roslyng vandt programmet, da hun medvirkede i 2006.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Lars Christiansen held og lykke med det nye job!