Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Lars Høgh gik bort efter lang kamp mod kræft: Nu sætter hans enke ord på sorgen

Tine Høgh fortæller om den forfærdelige sorg, hun mærkede, efter hendes mand gik bort.

Det var en sand legende, der gik bort tilbage i 2021.

Fodboldmålmanden Lars Høgh spillede hele sin karriere i fodboldklubben OB, som han nåede at vogte buret for over 800 gange.

I løbet af karrieren blev han danmarksmester med klubben i 1977, 1982 og 1989.

Han var ligeledes også en del af truppen, der leverede “Miraklet i Madrid”, hvor OB sensationelt slog den spanske kongeklub Real Madrid på Santiago Bernabeu med 0-2.

Hertil blev det også til en håndfuld landskampe. Han blev efterfølgende målmandstræner, hvor han også var tilknyttet det danske landshold.

Lars Høgh var kun i slutningen af 50’erne, da det forfærdelige skete. I 2018 blev han diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen.

Selvom han fik tre år mere, så stod hans liv ikke til at redde, og legenden gik bort 8. december 2021. Han blev 62 år gammel og havde både hustru og børnene ved sin side, da han sov ind.

Lars Høgh var i 40 år sammen med partneren Tine Høgh, og sammen fik de børnene Josefine og Jonas.

I et stort interview med TV 2 Fyn sætter Tine nu ord på på den voldsomme sorg.

Artiklen fortsætter under billedet…

Hoegh
Tine og Lars Høgh. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Jeg var i krise

Til mediet fortæller hun, at parret var der i livet, hvor de ønskede at være, men den forfærdelige sygdom satte en stopper for det hele.

Efterfølgende blev hun ramt af en krise, hvor hun havde svært ved at sætte ord på sine behov, men hjælpen fra vennerne og familien betød stadig alt for enken.

–  Jeg havde brug for, at man gjorde noget af sig selv uden at spørge mig først. For jeg vidste ikke selv, hvad jeg havde brug for. Jeg var i krise. Men det var godt at få et kram, og at nogen sagde: Jeg passer på dig. Jeg havde en veninde, som ringede hver dag. Nogen gange tog jeg den, andre gange ikke. Men bare det, at hun ringede, betød meget for mig. Så vidste jeg, at hun var der for mig, udtaler hun til TV 2 Fyn.

Er begyndt at nyde livet igen

Tine fortæller også, at en stor del af hjælpen kom fra Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning. Hun var ligeledes også tilknyttet en sorggruppe.

Selvom sorgen har fyldt så meget, at hun skulle lære at leve igen uden Lars, så er hun begyndt at se lyset igen.

Hun er begyndt at nyde livet igen, for som Tine selv siger, så ville Lars havde ønsket det for hende.

Det har været en forfærdelig tid for Tine Høgh. Lad os sende hende en masse varme hilsner i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

 

Læs mere om...