Musiker Lars Lilholt har været hårdt ramt på helbredet men er nu tilbage på scenen og er ganske fortrøstningsfuld ovenpå sin svære sygdom.
Sidste år var bestemt et af de svære for musikeren Lars Lilholt, der blev sendt til tælling af kræft, tarmslyng og bughindebetændelse.
Som følge heraf var han indlagt i syv uger og måtte derfor også aflyse flere koncerter i kølvandet af sin sygemelding.
Men nu er han tilbage på scenen, og lægerne har forsikret ham om, at alt er fjernet, og det vælger Lars Lilholt at sætte sin lid til.
– Jeg er stærkere i år, end jeg var sidste år. Jeg har det fint nu. Men når man har haft kræft, så bliver man altid nervøs for, hvad der sker, siger han ærligt til Se og hør.
LÆS OGSÅ: Lars Lilholt vandt over kræften: Nu er han tilbage på scenen
LÆS OGSÅ: Peter Ingemann hylder sin ven Lars Lilholt: Her er hans smukke ord
LÆS OGSÅ: Lars Lilholt fylder 70 år: Deler skøn nyhed om sit helbred
Lars Lilholt trives
Lars Lilholt har også været meget ivrig efter at komme tilbage i sadlen, fordi det er hans hverdag at stå på en scene, og han kalder kræften en “forskrækkelse”.
Sygdomsforløbet betegner han som “træls”, men nu har musikeren det godt igen, og han håber at kunne fortsætte med at optræde så længe, det er muligt.
Lars Lilholt lægger da heller ikke skjul på, at han får sin energi fra publikum, og han forkæler dem gerne med de gamle klassikere.
Hustruen Ninna bakker desuden op om musikeren, når han er ude at spille, og ellers holder de to fri, og Lars Lilholt nyder livet med at læse bøger eller se fodboldkampe.
Hvor er det godt, at vi har Lars Lilholt tilbage igen!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!