Snart kan Løkke-familien byde endnu et familiemedlem velkommen.
Det er noget helt unikt, når man bliver forælder for allerførste gang. Ens liv bliver vendt fuldstændig på hovedet.
Det er næsten også sten sikkert, at du har haft en ven eller veninde, der har sagt følgende: “du forstår det først, når du selv oplever det”.
Men selvom det bliver kaldt for det største i verden, så er der altså nogen, der mener, at der er en følelse, der er lige så stærk.
For flere bedsteforældre kan sikkert nikke genkendende til, at det var fuldstændig magisk, da de fik deres første barnebarn.
Den følelse kan Danmarks tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen snart få lov til at mærke på egen krop. Han skal nemlig være farfar.
Verdens bedste og vigtigste titel
Det er Lars’ søn, Bergur, der selv har delt den glædelige nyhed i et opslag på Instagram.
– Snart kan jeg tilføje verdens bedste og vigtigste titel – far ❤️, indleder han sit opslag.
Til opslaget deler han også et billede af en sparkedragt, hvorpå der ligger et scanningsbillede.
Hertil har Bergur også valgt at dele både køn og terminsmåned.
Artiklen fortsætter under billedet…
Venter en dreng
– Til oktober bliver fantastiske Simone og jeg forældre til en skøn lille dreng. Vi er ovenud lykkelige og glæder os meget til dette næste kapitel i vores liv ?.
Og der er ingen tvivl om, at lykken er stor hjemme hos parret. Bergur benytter nemlig også muligheden til at sende en rørende hilsen til partneren.
– Tusind tak til min dejlige partner! Tusind tak, fordi du lever med kvalme, hormoner og alt det andet. Tusind tak, fordi du vil skrive resten af vores livshistorie sammen. Tak, fordi du tager det så pænt, at du snart skal tåle tre drenge i huset, skriver Bergur og henviser til den lille ny, ham selv og parrets hund, Atlas.
Slutteligt skriver Bergur også, at han glæder sig til at gøre sin mor og far, Sólrun og Lars, til farmor og farfar.
Du kan se Bergurs opslag herunder, eller hvis du trykker HER.
Sikke en dejlig nyhed. Lad os ønske både Bergur og Lars Løkke Rasmussen stort tillykke i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.