Lars Ranthe spiller med i sidste sæson af “Badehotellet”: Nu deler han status fra optagelserne

Gallapremiere på 'Speak no evil'. Lars Ranthe. Imperial Bio i København, onsdag 16. marts 2022.

Lars Ranthe og resten af holdet bag ‘Badehotellet’ er i fuld sving med at optage den sidste sæson af den populære serie.

Men mens danskerne venter i spænding på, hvad den sidste sæson kommer til at bringe, så løfter Lars Ranthe lidt af sløret for, hvordan det går.

Siden slutningen af 2013 har danskerne kunne følge med i livet på “Andersens Badehotel”, hvor et væld af gæster gennem årene har sørget for masser af underholdning.

Men nu lakker serien mod enden, og den allersidste sæson er ved at blive optaget. Da beskeden om seriens afslutning blev meldt ud, vakte det sorg hos mange danskere. Fordi det er den sidste, ses der rigtig meget frem til den kommende sæson.

Men det er ikke kun ved seerne, at man kan mærke, det er den sidste sæson. Også skuespillerne oplever det, mens de optager.

Lars Ranthe, der i den grad har bragt Grosserer Madsen til live i serien, løfter lidt af sløret for, hvordan det går med ‘Badehotellet’.

– Det går fantastisk. Vi er i gang med sidste sæson, så det er både dejligt og vemodigt at være sammen med folk igen, og jeg tror, vi nyder det ekstra meget i år, fordi vi ved, det bliver sidste gang, siger Lars Ranthe til Billed-Bladet.

Lars Ranthe er ikke den eneste af skuespillerne, der glæder sig til at vise den nye sæson frem.

På Instagram har flere af seriens stjerner skrevet om, hvordan de ser frem til at vise deres anstrengelser frem.

– Glæder mig til I skal se hvad det er vi laver, skriver Cecilie Stenspil på Instagram til et billede, hvor hun er klædt ud som sin karakter, ‘Fru Helene’.

Hendes kollega Jens Jacob Tychsen viste også et par billeder frem på Instagram for et par uger siden.

– Vidunderlig Dag Med Verdens Bedste Tv Familie, skrev han til billederne.  

Hvad synes du om ‘Badehotellet’. Giv gerne din mening til kende i artiklens kommentarfelt på Facebook.

Exit mobile version