Lars Von Trier hårdt ramt af Parkinson: Her er hans ærlige ord om døden

Instruktør Lars Von Trier er ramt af Parkinson sygdom, og nu taler han ærligt om sine tanker om livets slutning.

Sidste år fik instruktør Lars Von Trier konstateret Parkinson sygdom, og nu taler han for første gang ud om det svære sygdomsforløb.

Det sker i Hans Pilgaards program ‘Det store spørgsmål’, hvor TV-værten sætter en række kendte i stævne på et særligt sted.

Lige nu kæmper instruktøren med symptomerne på sygdommen, og det vækker selvfølgelig også triste tanker om livets afslutning.

– Jeg tror ikke, jeg er bange for at dø, for det, tror jeg, er bare at få slukket for en kontakt. Men jeg er bange for tiden op til, og hvordan jeg har det, siger instruktøren ifølge Se og Hør.

Barndom var svær

67-årige Lars Von Trier erkender, at der er mange andre, der har sygdomme, som er værre, og derfor vil han ikke bede om medlidenhed, men han er påvirket af sin tilstand.

I programmet starter den succesfulde instruktør desuden ud med at åbne døren iført t-shirt og boksershorts til værtens store overraskelse.

I programmet fortæller han desuden om sin barndom i Lyngby, hvor der ikke blev sat de store grænser, og hvor han legede flere farlige steder som eksempelvis på togskinnerne.

Lars Von Trier
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Kår er vendt

Generelt blev Lars Von Trier behandlet som en voksen, og han har selv valgt at opføre sig helt anderledes overfor sine egne børn.

Til gengæld mener instruktøren, at modgangen har gjort ham til en bedre kunstner, og dermed har han vendt de svære kår til noget positivt.

Varme tanker til Lars Von Trier!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version