Det tidligere ægtepar fortæller på en skøn måde, at de igen er blevet kærester.
Parret blev tidligere gift i 2019, men annoncerede allerede i 2021, at de skulle skilles. De forsøgte efterfølgende som kærester, men gik endegyldigt fra hinanden i maj måned tidligere i år. Dengang fortalte Lasse Rimmer, at han bar rundt på en vrede, som han gik i terapi for at komme af med.
Og selvsamme vrede fortalte Lasse for nylig, skyldtes en depression, han ikke var blevet diagnosticeret for.
Nu lader alt dog til at være ved det gamle igen for parret. Line Hoffmeyer har nemlig delt en video på Instagram med den tilhørende tekst “my lobster (min hummer, red.)”. Teksten er en reference til den amerikanske tv-serie ‘Venner’, hvor udtrykket bliver brugt som et synonym for soulmate.
I videoen, som du kan se i bunden af artiklen, ser vi parret gå skønne ture sammen, fjolle derhjemme, omfavne og kysse hinanden og grine i sofaen.
Artiklen fortsætter under billedet…
Hjerteopereret
Man må i den grad sige, at både Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer har hver deres udfordringer, de kæmper med.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Line Hoffmeyer er blevet hjerteopereret og lever med et donorhjerte. Faktisk er influenceren yderst åben omkring sin tilstand og opdaterer jævnligt, når der sker forandringer.
Det er derfor heller ikke længe siden, at Line fortalte, at lægerne bad hende om at gå til flere undersøgelser. Efterfølgende forklarede Line, at det var fordi, at lægerene havde opdaget en forsnævning på hendes kranspulsåre, samt at hendes krop var begyndt at danne antistoffer mod hendes donorhjerte, hvilket gjorde, at hun blev indlagt på Skejby Hospital, hvor hun skulle modtage donorplasma.
Dejlig video. Lad os ønske parret stort tillykke i kommentarsporet.