
I slutningen af 2024 fyldte Laura Drasbæk 50 år, og efter den særlige fødselsdag er hun blevet mindet om en vigtig ting.
Skuespilleren Laura Drasbæk har gennem karrieren spillet med i flere forskellige film og serier. Men hun har ikke holdt sig til skuespillet. De sidste par år har hun arbejdet som keramiker samtidigt med hun har arbejdet som skuespiller.
Keramikken startede som en hobby, men har siden udviklet sig til at blive meget mere end bare en hobby. Hun har nu en butik på Nørrebro, hvorfra hun sælger sin kunst.
Hun har derfor meget at bruge sin tid på, og efter hun er fyldt 50 år, er hun blevet mindet om en vigtig ting. På pressemødet forude for den nye sæson af ‘Sommerdahl’ kom hun ind på det overfor Newsner.
Laura Drasbæks gode råd
I ‘Sommerdahl’ spiller hun Marianne, der er chef-kriminaltekniker ved Helsingør politi. Hun har spillet med siden første sæson. Her var hun gift med Dan Sommerdahl, men parret gik fra hinanden og hun fandt i stedet sammen med ungdomskæresten Flemming. Problemet her var, at Dan og Flemming var venner, så det har gennem sæsonerne skabt flere problemer.
De har dog arbejdet på deres venskab, og i denne sæson har man set, hvordan Flemming har hjulpet Dan i forsøget på at blive en bedre ægtemand inden han indgår sit andet ægteskab.
Mens mange drømmer om at slå igennem som skuespiller eller keramiker, så er det lykkedes Laura Drasbæk at få succes med begge dele. Men nogle gange kan det være lidt af en linedans at få det hele til at passe samme.
– Det er lidt en balance det at være skuespiller og keramiker. Det er noget, jeg har taget ind, fordi jeg har haft meget tid til det, og nogle gange når jeg så har meget skuespillerarbejde, så er der meget. Jeg synes, at mine dage er meget fyldte, siger hun og kommer ind på, at hun lige har haft en rund fødselsdag, der har sat tankerne i gang.
– Jeg er blevet 50, og det gør, at man bliver mindet om, at man også skal huske at leve livet og bare sætte sig i en stol og se græsset gro. Det har jeg ikke helt så meget tid til, som jeg godt kunne tænke mig. Så nu må vi se. Men jeg tager en dag ad gangen, siger Laura Drasbæk til Newsner.
Det er bare så vigtigt at huske, at man skal have tid til at slappe af og nyde livet. Nu hjælpes vi ad med at dele Laura Drasbæks vigtige råd videre.
Du kan se sidste afsnit af ‘Sommerdahl’ søndag på TV 2 Charlie eller på TV 2 Play.
LÆS MERE:
- Maibritt Saerens sætter ord på samarbejdet med Peter Mygind
- Peter Mygind: Sådan er mit og André Babikians forhold