Lene Beier har været en del af ‘Landmand søger kærlighed’ i mange år. Nu fortæller hun, hvad hun bedst kan lide ved programmet.
Det bliver en stor dag, når den næste sæson af det populære datingprogram ‘Landmand søger kærlighed’ vender tilbage senere i år.
Det bliver nemlig den 10. sæson i Danmark og dermed en jubilæumssæson, når seks udvalgte landmænd skal forsøge at finde deres eneste ene.
Læs mere: Blev vraget i ‘Landmand søger kærlighed’: Nu vender hun tilbage i ny sæson
Læs mere: Stine og Niels fra ‘Landmand søger kærlighed’ endelig forældre: Så dramatisk var fødslen.
Tilbage på landevejen
Som altid er det den folkekære TV-vært Lene Beier, der er tilbage på landevejen, og i en snak med Newsner kunne hun fortælle, at hun netop var på vej hjem efter at have filmet mødet med den første landmand.
– Jeg har kun mødt én, og det er ham, jeg har mødt i dag. Jeg må først møde dem, når jeg kommer ud med brevene til dem. For at gøre det mere ægte, så møder jeg dem ikke på forhånd, og vi er lige startet i dag.
Men selvom det er et hyggeligt program, så understreger Lene også, at man skal huske på, at det er rigtige følelser, som man skal respektere.
– Det er et megafedt program at lave, fordi folk gerne vil finde kærligheden og ofte sker det også, så det kan ikke være bedre. Det er rigtige mennesker med rigtige følelser og ægte ting, der er på spil, hvilket man også kan mærke, og det har jeg også enorm stor respekt for, for det er folks følelser, og det skal man tage varsomt på, fortæller hun.
Man keder sig aldrig
Når det så er sagt, så bliver det ellers muligt at fornemme smilet i den anden ende af telefonrøret, da Newsner spørger hende, hvad hun bedst kan lide ved programmet.
– Det fede, hvilket også bliver ved med at gøre det sjovt for mig at lave, er, at det er meget forskellige typer både af landmænd og dem, der skriver til landmændene, så det er så uforudsigeligt. Vi kender strukturen og at de skal have breve, på speed- og gruppedate, men når det er sagt, så kan vi ikke bare holde os til et manus. Det gør, at det bliver ved med at føles levende… man keder sig aldrig, fortæller hun til Newsner.
Og når der nu er tale om en ægte jubilæumssæson, så ville Newsner selvfølgelig gerne vide, hvad det bedste minde Lene Beier har efter sine mange år på programmet.
Artiklen fortsætter under billedet…
Det er helt fantastisk
Og svaret kommer da også prompte fra den populære TV-vært.
– Det er, når nogen finder kærligheden. Det er det bedste. Når man ser, at nogen finder hinanden gennem det her program og bliver gift og får børn. Det er helt fantastisk.
Der er da også flere par, der efterfølgende har fået børn sammen. Senest var det Stine og Niels, der i februar blev forældre til en lille pige.
Det er simpelthen så hyggeligt at se med, hvad husker du bedst fra ‘Landmand søger kærlighed’? Del dine minder i kommentarsporet og del meget gerne artiklen.