TV-vært Lene Beier har i årevis kæmpet for at få sin søn på rette kurs, da han led under dårlig trivsel.
Selv om deres familieliv ser idyllisk ud på overfladen, så er det ikke sådan, det altid har forholdt sig for familien Beier.
Lene Beier har før været åben omkring, at hendes søn har kæmpet med mistrivsel i mange år, og at det har krævet meget af dem som forældre.
Nu har TV-værten gjort det til sin mission at hjælpe unge i andre situation, for hun ved hvor frustrerende, det kan være ikke at få hjælp.
– På et tidspunkt, der blev det bare så meget, at jeg tænkte: ‘Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg tør ikke at tage ansvaret for det her længere.’, siger hun ærligt i et interview med Aftenshowet.
Læge skulle tage ansvar
Faktisk var det så grelt, at TV-værten nogle gange ikke turde at tage hjem, fordi hun var bange for, hvad der var i vente
Derfor tog Lene Beier til lægen, og bad her om, at der blev taget ansvar for situationen.
Lene Beier understreger, at mistrivsel gælder mange børn, som eksempelvis har svært ved at passe deres skole på grund af psykiske udfordringer.
Diagnose blev stillet
Hendes mand Anders Beier supplerer med at fortælle, at det har været svært for de to at finde hjælp, og at ægteparret ofte er blevet henvist til andre instanser.
Diagnosen bliver måske stillet, men derfra har der ikke været meget hjælp at hente, selv om den gode vilje var tilstede, lyder det fra Lene Beiers mand.
Som forældre har de derfor konstant været i en tilstand, hvor de enten ventede på opringning fra skolen eller fra sønnen selv, der var ulykkelig.
LÆS OGSÅ: På varm juleferie: Lene Beier deler skønt billede fra stranden
Hvor er det godt, at de til sidst fik den rette hjælp!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!