Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Lene Beier om familiens kamp: Sådan har det påvirket vores ægteskab

Parret fortæller nu, hvordan kampen har påvirket ægteskabet.

Det var en glad Lene Beier, der forleden kunne komme med den opløftende besked, at der var bedring at spore hos parrets søn, der længe har haft det utroligt svært.

– Det er en kæmpe, kæmpe lettelse for os, at vores barn på mindre end et år faktisk har fået vendt det og nu har det godt, når han bliver mødt af de rigtige mennesker, som kan hjælpe ham, og han lærer at forstå sig selv og får nogle mestringsteknikker til sine udfordringer.

Læs mere: Lene Beiers lykkelige besked om sønnens svære kamp: “Det er en kæmpe, kæmpe lettelse”

Lang og hård kamp

Guderne skal dog vide, at det ikke har været en nem rejse for parret, der beskriver det som at lægge arm med systemet.

De endte dog med at få sønnen visiteret til en behandlingsskole efter et længere udredningsforløb.

Det har også fået Lene til at blive frivillig ambassadør for AskovFonden, der fokuserer på at hjælpe social udsatte i samfundet.

Nu er den populære tv-vært dog klar til at sætte ord på, hvordan hele forløbet har påvirket både ægteskabet med manden Anders og parrets anden søn.

Artiklen fortsætter under billedet…

Lene og Anders Beier
Lene og Anders Beier. Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

Har ikke været på tale

Det gør parret i et stort interview i ugens udgave af HER&NU.

– Det har ikke været på tale, for vi har haft enormt meget brug for hinanden. Og der er sat en endnu tykkere streg under, at vi kan klare ting sammen, som er hårde, fortæller de til mediet.

Parret indrømmer dog, at man ikke kan komme udenom særligt hårde perioder, hvor bølgerne går højere end normalt, men at de har gjort deres bedste for, at det ikke skulle gå ud over deres parforhold.

Skyggebarn

Også parrets anden søn har de haft særligt fokus på. De kunne nemlig på et tidspunkt fornemme, at han var ved at blive et såkaldt “skyggebarn”, hvilket er et udtryk, der benyttes, når et barn kan føle sig overset, oftest fordi der er en bror eller søster, der har udfordringer.

Det resulterede i, at Lene og Anders tog på ture med kun deres ene barn, så han ikke skulle føle sig overset.

I forhold til sønnens kamp så fortæller parret også til HER&NU, at han bliver evalueret hvert år, så han ikke mister sin plads på behandlingsskolen.

I er nogle super forældre, Lene og Anders. Lad os sende dem en kærlig tanke i kommentarsporet.