Privatfoto

Lene Beier udlever sin drøm i Østrig: “Jeg kniber mig selv i armen hver eneste dag”

I et interview med Newsner sætter tv-værten nu flere ord på drømmen, og hvordan de fandt hotellet.

Har du nogensinde haft en drøm?

Jeg taler selvfølgelig ikke om de yderst besynderlige scenarier, der udspiller sig, når du ligger og sover, men om en drøm i livet.

Et ønske om at leve på en særlig måde eller opnå noget helt specielt, hvilket har været med til at motivere dig.

Det næste spørgsmål er så: Tog du springet i forsøget på at opnå din drøm?

For mange kan det være skræmmende at vide, at man skal tage en beslutning, der ændrer ens liv fuldstændigt fra den ene dag til den anden.

Alt, hvad der hedder tryghed og genkendelighed bliver pludselig skiftet ud med usikkerhed.

Lene Beier er dog en af dem, der valgte at tage springet.

Længe kunne vi læse i medierne, at tv-værten havde en drøm om at anskaffe sig et hotel i Østrig.

Der skulle dog gå en del tid, inden drømmen blev en realitet.

Blandt andet var der et hussalg, der skulle gå igennem, og så skulle man også lige finde det helt rigtige hotel. Og det kan være svært.

I et interview med Newsner fortæller Lene Beier nu om drømmen, hvordan de fandt Hotel Edelweiss, og hvad planerne er for fremtiden.

For familien endte heldigvis med at finde det helt rigtige hotel. Det krævede dog en del køreture i deres campingvogn, og så var der også en masse løbesedler, der skulle deles ud.

Edel
Hotel Edelweiss Foto: Hotel Edelweiss by Beier

Kærlighed ved første blik

– Vi har jo delt løbesedler ud i hele Tyrol i sidste sommer, og vi kørte rundt i vores campingvogn i supermarkeder og alle mulige steder… i folks postkasser og hang dem op på markedspladser, om at vi søgte et hotel, fortæller Lene.

En af sedlerne endte i hænderne på Peter og Alison, der var indehaverne af et hotel. Parret var selv flyttet til Østrig med deres to børn for 20 år siden, og de kunne derfor se dem selv i Anders og Lene og inviterede så de danske tv-værter på besøg.

– Vi var sådan ”det vil vi gerne, men vi ved ikke, om vi har råd til det”. Anders havde været hernede og ringede hjem og sagde ”det skal bare være det”, og så tog jeg herned sammen med ham og drengene og min mor, og vi var alle sammen sådan ”det skal bare være det. Vi skal finde ud råd til det”.

– Vi har jo set rigtig mange hoteller, og her var det kærlighed ved første blik.

Adspurgt, om det så var det helt rigtige, kommer svaret også prompte fra Lene:

– Er du vanvittigt? Det er fuldstændig, som det skal være. Vi er så glade, men lige nu er vi dér, hvor vi prøver at lære alting at kende. Det er jo kæmpestort. Det er 1700 kvm. Vi har 18 værelser, en kæmpe kælder og en restaurant, så vi er i gang med at få styr på det hele, og hvad der skal ske i hvilke værelser.

Restaurant
Hotel Edelweiss. Foto: Hotel Edelweiss by Beier

Har allerede lagt planer

Til Newsner fortæller Lene, at dørene åbner 14. december, så derfor kører de i øjeblikket på højtryk for at få styr på det hele.

Selvom der stadig er lidt tid endnu, så har parret dog allerede lagt planer for, hvordan de vil styre deres hotel.

– Vi har åbent i skisæsonen og i højsommer, og så håber vi på, at det bliver nogle grupperejser, som vi åbner for i ydresæsonen. Vi har mulighed for at tage yogagrupper, vandregrupper, og vi har nogle pensionistgrupper, der allerede har booket. Og cykelfolk. Der er et megagodt cykelområde hernede for folk, der enten skal mountainbike eller landevejscykle, så vi håber at have nogle større grupper i ydremånederne.

Room
Et af hotellets værelser Foto: Hotel Edelweiss by Beier

En masse at opleve

Og som Lene selv fortæller, så kommer der til at være en hel del at tage sig til, hvis man kommer på besøg.

– Der er golf, og der er ikke langt til Formel 1. Eller Ørneborgen, hvis man er til historisk turisme. Man kan lave alt muligt. Der var fyldt med vandreturister. Folk cykler rundt.

Til Newsner har Lene også fortalt, at TV 2 Fri i øjeblikket er på besøg for at filme til et nyt program, og faktisk er det ikke det eneste program, der er blevet filmet i området.

– ’Bjerglægen’. Det er i vores naboby, lige rundt om hjørnet. Det tv-hold, der filmer det normalt, har boet her.

I løbet af interviewet fortæller Lene blandt andet om både det varme vejr i alperne og udsigten til sneen, som man kan se på toppen af bjergene.

Med andre ord lever tv-værten det liv, hun længe har drømt om, og hun kan faktisk slet ikke tro det.

– Jeg kniber mig selv i armen hver eneste dag og tænker ”er det virkelig sket det her”. Det er så vanvittigt.

Hvor lyder det bare dejligt, Lene.

Skriv en sød hilsen til hende og familien i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

 

Læs mere om...