Line Hoffmeyers hjerteskærende besked til Lasse Rimmer: Nu venter afgørende besked fra lægerne

Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer

Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Efter at have genfundet kærligheden til hinanden har Lasse Rimmer støttet Line Hoffmeyer i svær sygdomsperiode. Nu venter der afgørende nyt fra lægerne.

Det forgange år sluttede i kærlighedens tegn for Line Hoffmeyer og Lasse Rimmer, som alligevel ikke kunne undvære hinanden efter deres seneste brud.

I starten af december 2022 afslørede de to, at de igen-igen havde fundet sammen som par. Dermed har Lasse Rimmer været en støtte for Line Hoffmeyer i den seneste tid, som har været mærket af svær sygdom.

Instagram gør Line Hoffmeyer nu status over året der gik. I en hjerteskærende besked til kæresten deler hun nu også, at hun venter afgørende besked fra lægerne.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Michael Stub/Stub Michael/Ritzau Scanpix

Et turbulent år

2022 var i den grad et turbulent år for Line Hoffmeyer, som ovenpå en skilsmisse fra sin tidligere mand Lasse Rimmer, gik en udfordrende tid i møde med svær sygdom.

I løbet af året var hun nemlig nødsaget til at tilbringe en del tid ind og ud af hospitalet med et svigtende donorhjerte.

Det skete på baggrund af, at kroppen i efteråret begyndte at danne antistoffer mod donorhjertet, som hun fik transplanteret for ti år siden.

Line Hoffmeyer har i flere måneder stået uden afklaring på sin tilstand. Men på kærlighedsfronten har hun heldigvis fundet støtte i sin eneste ene, Lasse Rimmer, som hun igen har fundet sammen med.

Afgørende svar i vente

I opslaget på Instagram gør Line Hoffmeyer status over året der gik med flere op- og nedture.

Her oplevede hun både blomstrende kærlighed på den ene side og et svært sygdomsforløb på den anden side.

Sygdommen har hun ikke fået nogen afklaring omkring, men nu er der altså endelig et svar at se frem imod.

– Efteråret vendte op og ned på alting med et sygdomschok, jeg stadig bearbejder og venter på den fulde konklusion af. Den får jeg formentligt til april. Det har sat mit liv meget voldsomt i perspektiv, og været et stort wake up call, skriver Line Hoffmeyer.

Line Hoffmeyers hjerteskærende besked

I opslaget fortsætter hun med at dele en hjerteskærende besked til sin eneste ene, Lasse Rimmer, som hun forventer at tilbringe resten af sit liv med.

– Heldigvis nåede jeg og ham jeg elsker at finde hjem til hinanden igen, og jeg ved, at det lige her vi skal være resten af livet, hvor kort eller langt det end bliver, lyder Line Hoffmeyers smukke ord.

Det er en taknemmelig Line Hoffmeyer, som afslutter opslaget med nogen fine ord om livet.

–  Tak, 2022, jeg har fandeme lært en ting eller to af det her år. Om verden, om kærlighed, om livet – og i den grad om mig selv.

Se opslaget herunder eller ved at trykke på linket her.

Læs også: Lasse Rimmer og Line Hoffmeyer er sammen igen: Deler kærlig video

Ønsk gerne parret tillykke med kærligheden i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

Exit mobile version