Linse Kesslers erkendelse efter fars død: Her er hendes hjerteskærende ord om deres forhold

TV-stjernen Linse Kessler har mistet sin danske far, men efter hans død erkender hun, at forholdet mellem dem aldrig blev nært.

Den 56-årige ‘Familien fra Bryggen’-stjerne er gået mangt og meget igennem i sit liv, og i sidste uge mistede hun så endnu engang et nært familiemedlem: Faren Ole Christiansen.

Men i modsætning til Linse Kesslers elskede mor Mopper, så fik hun aldrig et nært forhold til sin nu afdøde far.

I forbindelse med hans død har TV-stjernen skrevet nogle varme ord til ham på Instagram, men i sin bog “Linse – jeg gør, hvad jeg vil” erkender hun, at de to aldrig blev tætte ifølge Se og Hør.

– Min far har ingen plads i mit liv. Det er bare sådan, det faldt ud, skriver hun ærligt.

LÆS OGSÅ: Efter farens død: Nu deler Linse sandheden om forholdet til sin far

Mor gav flaske

Mor Ann Patricia Christiansen mødte i sin tid Ole Christiansen, da han var typograf på Berlingske Tidende og havde en forkærlighed for at gå på værtshus, hvilket han fortsatte med, efter Linse Kessler blev født.

I sin bog beretter Linse Kessler, at hun i de første otte måneder af sit liv boede på et hjem for spædbørn i Lyngby, hvor hendes mor ind imellem lagde vejen forbi for at give hende flaske.

Efterfølgende har Mopper meget ærligt fortalt sin datter, at faren ikke gad hende, fordi han hellere ville feste på de lokale værtshuse, som der var mange af på Islands Brygge.

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Børnene var genkendelige

Forkærligheden for værtshusene besad Mopper nu også, og dermed blev Linse Kessler et slags “værtshus-barn”, hvor hun aldrig havde hverken faste spisetider eller sengetider.

Børn som hende var ret genkendelige på legepladsen, for de havde aldrig travlt med at komme hjem til aftensmad i modsætning til de andre.

Men ind imellem erkender Linse Kessler, at hun løj og sagde, hun var nødt til at gå, fordi hun skulle hjem og spise for at passe ind.

Ærlige ord om barndommen fra Linse Kessler!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!