Linse Kesslers hund er syg: ‘blodprøve viser desværre ikke gode nyheder’

Familien fra Bryggen 2019 Lenina Coleman aka Linse Kessler

Linse Kesslers elskede Bennie har smerter, så nu skal han undersøges.

De fleste i Danmark ved, at Linse Kesslers hjerte banker for alle verdens dyr. Hun har blandt andet trodset krigen i Ukraine for at kunne tage ned og tage hånd om dyrene i landet.

Især hunde har en stor plads i hendes hjerte, og hun har næsten altid en hund, hvis ikke flere i sin familie. Lige for tiden har hun to hunden: Bennie James og hunden Snuggle, som kom til Danmark fra Ukraine tidligere i år.

Desværre er der noget galt med Bennie. Det afslører Linse Kessler i et nyt opslag på Instagram og fortæller, at hun håber på at få noget afklaring efter hans kommende scanning.

Den lille hund er i gang med en større udredning.

– Min lille seje ridder, Bennie James her, har vrøvl/smerter ved nyren, han drikker og tisser alt for meget, og er i grundig udredning, urinprøve clean, blodprøve viser desværre ikke gode nyheder, skriver hun på Instagram.

Her har hun delt et billede af den søde hund, men selvom han har smerter, så er han ved godt mod.

– Bennie er glad, leger, spiser og fjoller som altid, men er øm omkring blære/nyre, siger hun og fortsætter:

– I morgen skal han scannes, og der håber jeg på noget afklaring.

Ser stadig det smukke

Men selvom Linse lige nu er bekymret for sin elskede Bennie, så har hun stadig overskud til at se det smukke i den forfærdelige situation.

Hun er nemlig ikke den eneste i familien, der har opdaget, at der er noget galt med Bennie.

– Snuggle, min hundepige fra Ukraine kan mærke at der er noget med ham, hun er ved hans side endnu mere nu end hun plejer, når vi er ude på friløbsområder “skærmer” hun ham fra hunde vi ikke kender, blidt men bestemt. Deres sprog er så smukt ❤️

Du kan se Linses opslag herunder eller ved at trykke HER.

Exit mobile version