Linse Kesslers store beslutning om operation: Nu skal den væk

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

TV-stjernen Linse Kessler er træt af en delle, der fylder over skridtet, og nu vil hun gerne have ‘kusse-dellen’, som hun kalder den, fjernet.

Det er bestemt ingen hemmelighed, at den 56-årige TV-stjerne Linse Kessler har fået lavet lidt hist og her for at se ud, som hun gør.

Og er der noget med kroppen, som Linse Kessler er utilfreds med – ja, så får hun det altså ordnet så hurtigt som muligt.

Nu gælder det en særlig ‘kusse-delle’, som Linse Kessler har set sig sur på, for den buler ud lige over skridtet.

Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Dellen er en lynlås

Hun er faktisk fløjet til Litauen, hvor hun ynder at få udført sine skønhedsoperationer for at få ordnet skavanken.

– Det er efter mit vægttab, det er som et kejsersnit, som en stram lynlås. Mange vil sige: ‘Sikke noget fis’, men for mig er det ikke noget fis, siger hun i en story på Instagram.

Her demonstrerer TV-stjernen samtidig for sine mange følgere, hvad det er, hun mener med ‘kusse-delle’ ved at lyne ned i sin heldragt og vise underlivet frem.

Operationer har været dyre

Her er der allerede sat en række streger med tusch forud for operation, og Linse Kessler lover højt og helligt, at hun nok skal vise resultatet frem, når den tid kommer.

TV-stjernen har allerede fået opereret sine bryster, ansigt og læber adskillige gange og var på et tidspunkt indehaver af Skandinaviens største bryster.

Linse Kessler har nu efter udsagn brugt over en halv million kroner på plastikoperationer samt botox-indsprøjtninger, og nu venter altså endnu en operation.

LÆS OGSÅ: Esben Dalgaard deler skønne billeder: Smed kludene og hoppede i baljen med Linse Kessler

Vi ønsker Linse Kessler held og lykke med operationen!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version