Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix

Linse med rørende hilsen til afdøde Mopper: Her er hendes hjerteskærende ord

Linse mistede tilbage i 2016 sin elskede mor. I et nyt opslag hylder hun nu Mopper.

Da ‘Familien fra Bryggen’ kom danskerne helt tæt på den nu landskendte familie, der især havde Linse, Geggo og Mopper som omdrejningspunkt.

Serien startede tilbage i 2011 og kørte herefter i imponerende 20 sæsoner.

En af de ting der kendetegnede programmet var det stærke familiebånd.

Desværre oplevede familien den store sorg at miste Mopper i 2016. Men selvom der er gået flere år, siden hun forlod denne jord, så er hun på ingen måder glemt. I et nyt opslag på Instagram skriver Linse om, hvordan hun savner sin mor.

Du er så savnet

I opslaget har hun delt et billede af Mopper, der er omgivet af sin familie. Her er Linse, Geggo og lille Alba, mens Mikkel Kessler er der sammen med hustruen Lea og de to børn, som de havde på tidspunktet, hvor billedet blev taget.

Sidenhen har både Geggo og Mikkel hver fået et barn mere.

– Kære Mor, du er så savnet, indleder Linse opslaget, inden hun begynder at nævne nogle af de ting, som hun savner ved sin mor:

– Jeg savner vores formiddage, hvor vi spillede Casino, vores 1000vis af gode snakke, vores venskab, din måde at tale på osv. Du nåede desværre ikke at se/opleve alle de dejlige unger i din familie, de er så vidunderlige og sjove, du havde grinet meget af/med dem.

I denne måned er det syv år siden, at Mopper døde. Efterårets kulde er begyndt at ramme vores lille land, og vejrudsigterne begynder at tale om, at sæsonens første snevejr kan ramme os. Og lige præcis sneen betyder noget særligt for Linse, når snakken falder på Mopper.

– Nu kommer den allerførste sne snart, og jeg vil gå ud i den og tænke på dig, det var én af vores ting sammen.

Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.

Nu hjælpes vi ad med at sende varme tanker til Linse og ønske hende alt det bedste fremover.