Foto: Foto: Janus Nielsen/Her Og Nu/Ritzau Scanpix

Linse med stor nyhed: ‘Familien fra Bryggen’ vender tilbage

Så er det officielt: Den populære serie ‘Familien fra Bryggen’ vender tilbage med en ny sæson.

Nu er der godt nyt til alle fans af ‘Familien fra Bryggen’. Det er netop blevet offentliggjort, at serien vender tilbage. Det afslører Linse og Geggo på Instagram.

I maj sidste år kom det frem, at ‘Familien fra Bryggen’ stopper på ubestemt tid – ‘vi har brug for en pause’. Men nu er familien tilbage.

– Ihhh, vi glæder os så meget til, at I skal se den, siger Linse i en ny video på Instagram.

Familien er i fuld sving med at optage den nye sæson, og Linse og Geggo er begejstrede over at være i gang igen.

– Vi er tilbage. Og vi er tilbage med fuld energi, siger Geggo.

Mor og datter får i videoen også taget et vigtigt emne op, da der har været mange rygter omkring, hvorfor serien stoppede sidste år.

– Vi er ikke uvenner, lyder det fra Linse, inden Geggo tilføjer:

– Vi er ikke uvenner. Og vi har haft en pause, som har gjort os godt.

Sløret bliver ikke løftet for, hvornår den populære serie vender tilbage. Blot at den snart vender tilbage.

Skal du se den nye sæson? Kom gerne med dine tanker i artiklens kommentarfelt på Facebook.