Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix

Linses lækre look – har fået helt ny frisure

Den populære realitystjerne Linse Kessler er blandt meget andet kendt for sine mange farverige tatoveringer og for sit lange lyse hår.

Men det er ikke helt sådan, hun ser ud lige i øjeblikket. For omkring en måned siden lod Linse Kessler sig nemlig klippe helt korthåret. Og med de lange lokker røg også hendes helt lyse hårfarve.

Det skriver BILLED-BLADET.

Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix

Blondine igen

Der gik dog ikke længe, før Linse Kessler vendte tilbage til det blonde look, som mange nok forbinder hende med. Nu har hun nemlig farvet sit korte hår lyst.

Det afslører et billede af realitystjernen, som hun lagde på Instagram tirsdag. Billedet er taget i forbindelse med lanceringen af hendes nye parfume og viser en smilende Linse Kessler klædt i en lyserød kjole og med kort lyst hår.

– Sikke en aften, skriver Linse Kessler til billedet, som har fået masser af kommentarer fra Instagrambrugere, der blandt andet kommenterer hendes nye frisure:

– Farven er SÅ meget dig… hotte grandmom, skriver en bruger og en anden stemmer i:

– Smukkeste Brygge-dronning! Du er så smuk med dit korte hår.

Fortryder ikke

Linse Kessler har ikke fortrudt sin nye frisure.

’Familien fra Bryggen’-stjernen erkender dog, at det kan være lidt en udfordring at være helt korthåret:

– Når det så kort, er det svært at lave noget særligt med det som en hestehale eller noget. Jeg kan ingenting, og jeg vil jo også gerne være lyshåret igen. Jeg føler, jeg er kommet hjem med det lyse hår, siger Linse Kessler til BILLED-BLADET.

Wauw, sikke en flot frisure! Del gerne denne artikel med dine Facebookvenner, så de også kan se Linse Kesslers nye look.