Instruktør Lisbet Dahl har netop præsenteret det nye hold til Tivolirevyen 2024, og hun tager nu vigtig læring med sig fra årets revy.
Det var ikke ligefrem med anmeldernes største velsignelse, at Lisbet Dahl gik i luften med sin Tivolirevyen efter mange år som primus motor på Cirkusrevyen.
Men nu blev det for nyligt afsløret, at hun vender tilbage med endnu en revy i forlystelseshaven næste sommer, og tirsdag blev holdet bag så præsenteret.
Det bliver blandt andre Thomas Eje, der går på scenen sammen med gengangere som Lisbet Dahl selv samt James Price, der står for musikken.
– Jeg kan godt lide at lave revy og optræde for publikum. Den sidste kom lidt uheldigt fra start, fordi det ikke var arbejdet færdigt, men det rettede vi op på, siger Lisbet Dahl ærligt til Newsner Danmark.
LÆS OGSÅ: Trods dårlige anmeldelser: Lisbet Dahl i spidsen for endnu en revy i Tivoli
LÆS OGSÅ: 77-årige Lisbet Dahl nyder livet: Her er hendes ærlige ord om at blive ældre
LÆS OGSÅ: Lisbet Dahl stolt af hæder til svigerdatter Lise Baastrup: Her er hendes smukke ord
Fejl er rettet
Hun understreger, at publikum efter de første forestillinger grinede og virkelig kom op at stå for at klappe, efter de første børnesygdomme var ryddet af vejen.
– Vi lettede ikke rigtigt i starten, men denne gang er vi mere forberedte. Der var nogle musikalske overgange, der ikke rigtigt spillede, men det er rettet op på nu, siger Lisbet Dahl.
Hun understreger dog samtidig, at hun senere hen på sæsonen oplevede mange blandt publikum, der gik tydeligt underholdt fra Glassalen.
Nu har hun sammensat et nyt hold af blandt andre Rikke Buch Bendtsen, Rikke Bilde, Mikkel Becker Hilgart, hvilket instruktøren er ret godt tilfreds med.
Held og lykke med den nye revy til Lisbet Dahl!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!