Torsdag kom det frem, at Jytte Abildstrøm var død. Revylegenden Lisbet Dahl er berørt over kollegaens død.
Torsdag kom den triste nyhed, at skuespilleren Jytte Abildstrøm var død. Hun blev 90 år gammel. Det var sønnen Peter Mygind som bekræftede dødsfaldet.
– Farvel mor. Vi elsker dig, dit hjerte, dit sind, dit mod. Du har været en kæmpe inspiration, den bedste legekammerat og verdens bedste mor, lød det fra skuespilleren på Instagram.
Siden begyndte det hurtigt at strømme ind med kondolencer til familien, og flere kendte har kommenteret dødsfaldet.
En af dem som er berørt af Jytte Abildstrøms død er revydronning Lisbet Dahl. Det bekræfter hun overfor Ekstra Bladet.
“En vidunderlig dame”
Det kom i december måned frem, at Jytte Abildstrøm var kommet på hospice. Det lød fra skuespilleren, at hun godt vidste, hvilken vej det gik.
Lisbet Dahl kender hende fra branchen, og selvom de ikke har spillet sammen i nogle år, så har Jytte Abildstrøm sat sit aftryk.
– Hun var en vidunderlig dame. Jeg holdt meget af hende. Jeg har ikke haft noget samarbejde med hende de senere år, men jeg er meget ked af, at hun er taget videre. Men det er også okay, siger Lisbet Dahl til Ekstra Bladet.
Overfor avisen omtaler Lisbet Dahl den afdøde skuespiller som kærlig og hjælpsom.
Lisbet Dahl og Jytte Abildstrøm medvirkede begge i ‘Gæt og grimasser’.
Også svigerdatteren Lise Mühlhausen har været ude med rosende ord om sin afdøde svigermor.
– Tak for alt, min elskede svigermor. Tak for opsang, opbakning og oceaner af inspiration og kærlighed,
– Du levede nøjsomt og var samtidig det mest generøse menneske – hvis man manglede noget, gav du gerne de bukser væk du selv havde på, skrev hun blandt andet på Instagram.
Nedenfor kan du læse om, hvordan musikken spillede en rolle til det sidste i skuespillerens liv ifølge Lise Mühlhausen.
Gennem sin karriere blev Jytte Abildstrøm flere gange hyldet for sit arbejde. I september modtog hun årets teaterflise, og kunne derfor se sin egen karikatur udført i bronze på fortorvet på Frederiksberg.
Hvad vil du komme til at huske Jytte Abildstrøm for? Fortæl gerne om det i artiklens kommentarfelt på Facebook.
LÆS MERE:
- Jytte Abildstrøms svigerdatter deler rørende detalje fra den sidste tid
- Jytte Abildstrøm interviewet på hospice: Taknemmelig for familien