Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Lisbet Dahl stopper i Tivolirevyen: Her er hendes afløser

Den 78-årige legende kommer ikke til at fortsætte i revyen, bekræfter Tivoli.

Det er noget af en præstation, som Lisbet Dahl har formået at opnå henover de sidste par år.

I 2022 genrejste hun nemlig Tivolirevyen som kreativ chef, og ved sin side havde hun James Price som kapelmester.

Revyen var en stor succes, og derfor var det også med stor glæde, at man kunne meddele, at Lisbet havde planer om at fortsætte.

Desværre tog det en ubehagelig drejning, da revyen tidligere i år måtte aflyse flere forestillinger.

Blev sygemeldt

Oprindeligt lød det først, at det var grundet sygdom, men efterfølgende stod det klart, at det var grundet Lisbet Dahls helbred.

Hun valgte derfor at sygemelde sig på ubestemt tid.

Kort tid efter bekræftede Lisbet så selv, at hun var blevet hjerteopereret.

Operationen gik godt

I ‘Go Morgen Danmark’ kunne Lisbet fortælle, at hun havde kæmpet med åndenød, og at hun derfor havde fået udskiftet en hjerteklap.

Samtidig medvirkede hun også for at forsikre folk om, at hun havde det godt.

Nu står det så klart, at Lisbet ikke vender tilbage til Tivolirevyen. Det meddeler Tivoli selv i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet…

Lisbet
Lisbet Dahl. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Lisbet har stor ære i succesen

I pressemeddelelsen roser Tivoli Lisbet Dahl for hendes medvirken til, at revyen atter står stærkt.

– For to år siden kickstartede Lisbet Dahl & Co Tivolirevyen med en stor publikumssucces, og dette års revy blev tildelt mange flotte anmelderroser. Tivolirevyen er i den grad blev vækket af sin tornerosesøvn og Lisbet Dahl har meget stor ære i, at revyen står stærkt i dag. I 2025 bliver der skrevet et nyt revykapitel.

Ens afsked betyder samtidig en andens mulighed og den tilfalder nu en anden rutineret kvinde.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at det bliver komikeren Linda P, der kommer til at overtage som kreativ chef i 2025.

– Vi har været utroligt glade for at genoptage Tivolirevyen med Lisbet Dahl i spidsen, senest med den meget anmelderroste revyforestilling i år. Nu er muligheden opstået for at køre Tivolirevyen videre i et nyt setup med Linda P, der sætter holdet til næste års revy. Linda P. har for længst vist sine kvaliteter inden for en bred vifte af comedy. Hun nærer samtidig en stor kærlighed til den klassiske revy og var også med i første udgave af Tivolirevyen, da den vendte tilbage for 2 år siden, så hun har masser af erfaring og en kuffert fyldt med nye ideer. På den måde bygger vi fortsat stærkt videre på Tivolis revytraditioner gennem 140 år, udtaler Tivolis kulturdirektør, Frederik Wiedemann.

Artiklen fortsætter under billedet…

Linda
Linda P. Foto: Camilla Winther

Har dyb respekt for revygenren

Jobbet som kreativ chef er selvfølgelig en stor ære, og Linda P lægger da heller ikke selv skjul på, at hun vil overtage rollen med den dybeste respekt.

– Det er med kæmpe respekt for revygenren, at jeg skal stå i spidsen for næste års Tivoli revy. Jeg har altid elsket Comedy. Alt fra stand-up til revy, som jo alt sammen går under Comedy genren. Det er en kæmpe gave for mig, nu at blive kreativ chef for Tivolirevyen som er en ære at skulle føre videre. De største danske komikere har jo optrådt i revyen, og Glassalen er en af de mest ikoniske scener i Danmark. Vi kommer til at lave noget nyt og spændende Comedy, som publikum ikke har set før, men vi skal også hilse på nogen af de helt klassiske revyelementer, men først og fremmest skal vi give publikum en sjov aften.

Lad os sende en tak til Lisbet i kommentarsporet og ønske hende held og lykke fremover. Del også meget gerne artiklen, så flere kan læse, hvem der bliver hendes afløser.

 

Læs mere om...