Lise Baastrup om ‘Sommerdahl: Dette er ændret i år

For skuespilleren Lise Baastrup var det anderledes at indspille den nye sæson af ‘Sommerdahl’ end den forrige.

Den 40-årige skuespiller Lise Baastrup har gennem årene skabt sig et stort navn med roller i flere populære produktioner.

Da hun spillede med i serien ‘Rita’ endte hendes karakter Hjørdis med at få sin egen spinoff-serie. Men det er ikke kun foran kameraet, at hun har haft succes. Lise Baastrup har i flere sæsoner spillet med i Cirkusrevyen og har derudover medvirket i programmer som ‘Klipfiskerne’ og ‘Stormester’ for bare at nævne nogle af dem.

Lige for tiden er hun aktuel i ‘Sommerdahl’. Her har hun i flere sæsoner spillet karakteren Nadia.

Overfor Newsner fortæller hun, at den nye sæson var meget anderledes at indspille end den forrige.

Derfor var den anderledes

Da den forrige sæson skulle indspilles, var det ikke længe siden, at Lise Baastrup var blevet mor til datteren Elin, og det betød, at pauserne mellem indspilninger meget blev brugt på at pumpe ud.

Men sådan var det ikke i år. Der så pauserne mellem optagelserne meget anderledes ud.

– Det var noget helt andet. Vi hyggesnakkede bare og drak en masse kaffe, fortæller Lise Baastrup til Newsner.

Da hun bliver spurgt ind til, hvordan forholdet er mellem skuespillerne i den populære serie er svaret klart:

– Skidegodt. Det er en familie. Ja, vi kender jo alt til hinandens privatliv derhjemme og er med til hinandens privat arrangementer, fortæller hun.

Men det er ikke kun skuespilleren selv, der har et godt forhold til hendes kollegaer.

– Når min familie kommer forbi her, så hedder alle jo onkel og tante et eller andet, og specielt André (Babikian, red.) kan de godt lide. Han kan godt lide mine unger, og skal have den mindste på armen og lege fangeleg med den ældste. Og det er simpelthen så hyggeligt. De (Lises døtre, red.) elsker at komme på besøg, fortæller hun med glæde i stemmen.

Lise og ægtemanden Jacob Dahl har to døtre. Udover toårige Elin har de Laura på seks år.

Du kan se ‘Sommerdahl’ på søndag aften på TV 2 Charlie eller på TV2 Play.

Hvor lyder det bare fantastisk, at skuespillerne har det så godt sammen. Hvad synes du om ‘Sommerdahl’? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...