Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Lise Baastrup udelukker ikke nyt revy-samarbejde med svigermor Lisbet Dahl: “Det kan jeg sagtens”

Lise Baastrup sætter nu ord muligheden for at vende tilbage til en revy og et samarbejde med Lisbet Dahl.

I disse dage skal man tune ind på TV 2 Charlie eller TV 2 Play, hvis man vil se en del til Lise Baastrup.

Hun medvirker selvfølgelig i den populære krimiserie ‘Sommerdahl’, hvori hun spiller betjenten Nadia.

Det var da også i en TV 2-serie, at danskerne for første gang fik øjnene op for skuespilleren.

Hun stjal nemlig fuldstændig danskernes hjerter med sin karakter Hjørdis i serien ‘Rita’.

Der er dog også et andet sted, hvor Lise Baastrup virkelig har udmærket sig.

I flere år var hun eksempelvis tilknyttet Cirkusrevyen, og faktisk har hun udmærket sig så meget, at hun i 2016 modtog Årets Talentpris af Revy-Danmark.

I 2023 blev hun så hyldet igen, da hun blev en del af den danske “Walk of Fame” og modtog en teaterflise på Frederiksberg Allé.

Det er med andre ord tydeligt, at Lise mestrer genren, og står det til hende selv, så er det heller ikke noget, hun har afskrevet.

Det fortæller hun til Newsner.

Artiklen fortsætter under billedet…

Lise
Lisbet Dahl og Lise Baastrup. Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Det vil jeg gerne igen

I et interview med Newsner kom svaret nemlig prompte, da der blev spurgt ind til, hvorvidt hun var frisk på at lave mere revy.

– Ja, det vil jeg gerne igen.

Selvom hun har været tilknyttet Cirkusrevyen, så er det ikke nogen hemmelighed, at der er en person, der står hende meget nær, som står bag Tivolirevyen.

Det er selvfølgelig hendes svigermor, Lisbet Dahl.

De to var først kollegaer, inden de blev svigermor og svigerdatter, og Lise er da ikke afvisende over for muligheden for at arbejde sammen med Lisbet igen.

– Det har jeg gjort før, det var meget nemt, så det kan jeg sagtens gøre igen.

Der er dog en helt særlig årsag til, at hun ikke allerede har kastet kærligheden over en revy, og det skyldes børnene derhjemme.

Ifølge Lise er de nemlig stadig så små, at en hverdag som revyskuespiller ikke vil være det bedste lige nu.

– Jeg tror, at de vil være lidt ærgerlige over, at mor tager afsted hver eftermiddag i så mange måneder.

Tidligere i år satte Lise ord på, hvordan Lisbet er som svigermor til hende og farmor til hendes børn. Det kan du læse mere om herunder.

Det er så dejligt, at I har så godt et forhold til hinanden.

Skriv en sød hilsen til Lise og Lisbet i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive til dem.