Efter Lise Nørgaards død har barnebarnet nu valgt at dele nogen stærke ord om, hvordan hendes mormor vil blive husket.
Søndag den 1. januar gik Lise Nørgaard bort i en alder af 105. Som forfatter, journalist og skaberen bag ‘Matador’ levede hun et langt liv, hvor hun gjorde et stort indtryk på mange danskere.
Og lige så stort et indtryk gjorde hun også på den nærmeste familie. I et opslag på LinkedIn mindes Lise Nørgaards barnebarn, Camilla Flindt Hjælmhof, sin mormor med nogen stærke ord.
Artiklen fortsætter under billedet…
Lise Nørgaards lange liv
Det var tilbage i 1917, at den folkekære journalist og forfatter Lise Nørgaard blev født. Og i løbet af sit lange liv var det ikke småting, den garvede ‘Matador’-skaber fik udrettet.
Men tiderne var anderledes dengang, og det lå altså ikke i kortene for Lise Nørgaard, at hun skulle sætte sit aftryk på danskernes historie, som hun nu har gjort. Det forklarer hendes barnebarn, Camilla Flindt Hjælmhof.
– Fra fødslen var hun ganske vist begavet med et enestående intellekt, men hun skabte selv sine muligheder her i livet, og hun ventede ikke på, at nogen fjernede stenene på hendes vej. Hun var helt klar over, at hun aldrig ville få noget foræret i et arbejdsmiljø, hvor kvinder mestendels var dem, der sørgede for kaffen og det praktiske, skriver hun i opslaget på LinkedIn.
En ambitiøs kvinde
I barnebarnets skriv er der ingen tvivl om, at hun så sin mormor som en ambitiøs kvinde, som i løbet af sit liv har stået over for svære tider, som hun løbende har formået at overkomme.
– Udfordringer og uretfærdigheder slog hende aldrig ud. Tværtimod skærpede de hendes vilje, hendes nysgerrighed og hendes ambitioner, og de udviklede hendes unikke evne til at se de ofte absurde sider af tilværelsen fra en humoristisk vinkel, skriver barnebarnet.
Blandt de mange flotte ord om mormorens arbejdsmoral, beskriver Camilla Flindt Hjælmhof også sin mormor som uhyre disciplineret og exceptionelt flittig. Det gjorde sig gældende helt fra barnsben og op til pensionsalderen. Og det mener hun bidrog til Lise Nørgaards store succes i livet.
Barnebarnets store inspiration
Camilla Flindt Hjælmhof har gennem årene haft et sandt forbillede at se op til, og Lise Nørgaards vise guldkorn om livet har barnebarnet altså også taget til sig.
– Min mormor tog sin skæbne i sine egne hænder. Hun levede et liv, der er de færreste forundt, og hun oplevede alt det, hun drømte om og meget mere til. Og som hun sagde:
“Nu man er her på jorden, kan man lige så godt få det bedste ud af det. Hvis man går rundt og jamrer, så er det jo ikke morsomt at være her.”
For Camilla Flindt Hjælmhof var Lise Nørgaard en uvurderlig inspiration, som hun er taknemmelig for at have haft i sit liv.
Læs hele opslaget herunder eller ved at trykke her.
Læs også: Efter dødsfaldet: Her er datterens kærlige ord til Lise Nørgaard
Send dine varmeste tanker til Lise Nørgaards familie i kommentarsporet under artiklen på Facebook.