Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Lise Rønne har sagt jobbet op: Derfor blev det for meget

Den populære tv-vært fortæller, hvorfor hun har sagt sit job op.

Det var en drøm, der gik i opfyldelse, da den bogelskende Lise Rønne meddelte, at hun var tiltrådt som redaktør for non-fiction hos forlaget Gyldendal for præcis et år siden.

Nu fortæller den tidligere tv-vært dog, at hun har haft sin sidste arbejdsdag.

Artiklen fortsætter under billedet…

Lise Rønne
Lise Rønne. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Har løbet for stærkt for længe

– Jeg har løbet for stærkt i for lang tid, og efterhånden kunne jeg kun få øje på alt det og alle dem, jeg drømte om engang at få tid til. Det dur jo ikke, for who am I to know hvor lang tid, der er mig givet?, skriver hun i sit opslag.

Lise Rønne er dog hurtig til at sende en masse kærlighed mod både sin tidligere arbejdsplads og kollegaer.

– Så nu åbner jeg et nyt kapitel, og det med lige del sorg og lettelse. Jeg har virkelig elsket Gyldendal. De dejligste mennesker, man kan forestille sig, og fagligt det mest tilfredsstillende job nogensinde.

Læs også: Efter chok-exit: Nu langer Blachman ud efter Sofie Linde

Ny vært i ‘X Factor’?

Hvad der nu skal ske, fortæller Lise Rønne, at hun ikke ved endnu, selvom timingen er lidt speciel.

Lise Rønnes opsigelse kommer nemlig meget kort tid efter, at Sofie Linde meddelte, at hun havde opsagt sin stilling som tv-vært i programmet ‘X Factor’. En stilling, som Lise Rønne kender en hel del til.

Læs mere: Trist nyhed: Sofie Linde stopper som ‘X Factor’-vært

Lise var nemlig den oprindelige tv-vært, da den allerførste sæson af programmet blev vist tilbage i 2008.

Herefter var hun vært i hele fire sæsoner og agerede også som afløser i 2021, da Sofie Linde var på barsel og hendes afløser, Melvin Kakooza blev sygemeldt.

Hvorvidt Lise Rønne skal være den nye vært på ‘X Factor’, kan vi stadig kun gisne om, men den ligger lige til højrebenet, må man sige.

Du kan læse Lise Rønnes opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Lad os ønske hende held og lykke i kommentarsporet.