Lars Krabbe/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Lone Hertz’ søn havde skrevet en tale til sin egen begravelse: Her er de hjerteskærende ord

Lørdag d. 17. februar blev Tomas Strøbye begravet i Gentofte Kirke.

Det er ikke mange dage siden, at en yderst trist nyhed kom frem.

Den folkekære Lone Hertz havde mistet sin søn, Tomas.

Det skrev HER&NU.

Lørdag d. 17. februar blev han begravet i Gentofte Kirke, og HER&NU kan nu også fortælle, at der her blev læst en personlig tale op, som var skrevet af Tomas selv.

Det var tilbage i 1960’erne, at Lone fandt sammen med skuespilleren Axel Strøbye, og sammen fik de børnene Tomas og Michaëla, der blev født i henholdsvis 1966 og 1968.

Desværre blev familien ramt af en tragedie, da det viste sig, at Tomas som baby blev hjerneskadet efter en hjernehindebetændelse, der var forsaget af en kighostevaccination.

Vaccinationsskaden gik voldsomt ud over deres parforhold, men for Lone Hertz tændte det en ild i hende.

I mange år har hun nemlig kæmpet for handicappedes rettigheder, hvor hun har ageret talerør for både Tomas og andre handicappede borgere i samfundet.

Lone er ambassadør for Hjerneskadeforeningen, og så har hun også vundet Lauth Prisen fra Dansk Handicap Forbund.

Hertil har hun også har udgivet bøger om emnet samt lavet en dokumentar, der endte med at vinde en bodilpris.

Selv i dag i en alder af 84 år holder hun stadig foredrag om emnet.

Tomas lærte aldrig selv at tale, men benyttede gennem sit liv staveplader, som han brugte til at kommunikere med.

Gik bort efter en faldulykke

For nylig kom det så desværre frem, at Tomas var gået bort. Han blev 58 år gammel.

Det skete efter en faldulykke i sit hjem, hvorefter han blev indlagt på Rigshospitalet, hvor han kom i respirator, som Lone selv slukkede, efter Tomas eget ønske, skriver HER&NU.

Lørdag d. 17. februar var både familie og venner derfor mødt op i Gentofte Kirke for at tage afsked med ham.

Og her blev det Tomas’ egne ord, der blev læst op i kirken.

Artiklen fortsætter under billedet…

Tomas
Tomas Strøbye og Lone Hertz. Foto: Lars Krabbe/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Vil have ændret samfundets menneskesyn

Selvom Tomas aldrig lærte at tale, så havde han selv skrevet en tale, som han havde et ønske om, at præsten, Flemming Pless, læste op.

Ligesom at hans mor Lone længe har forsøgt at sætte fokus på og forbedre samfundets menneskesyn på folk med handicap, så var det netop også dette emne, som Tomas valgte som sine sidste ord.

– Jeg ønsker et personligt fokus på det enkelte menneske i al hjælp, som kan bringe mennesket videre. Derfor må vi bevæge os væk fra bureaukratiets og lærebøgernes slaveri. Jeg ønsker, at det enkelte menneske selv udpeger de mennesker/pårørende – eller det menneske/pårørende, som den enkelte oplever at have kemi med, og som den enkelte tror på, at netop her findes en menneskelig indleven og medleven, som vil kunne føre den enkelte til udvikling – stor eller lille. Det er ikke skridtenes antal, der tæller. Hvert skridt fremad giver selvværd og glæde, lød det fra Tomas gennem præsten, skriver HER&NU.

Ligeledes skriver mediet også, at Tomas ønskede et nyt menneskesyn, der bygger på kærlighed, og at han efter et liv i et handicap-fangenskab ønsker den kassetænkning, der er i samfundet, udryddet.

Hvor er det bare nogle stærke ord, Tomas. Må du hvile i fred.

Lad os sende de varmeste kondolencer til Lone og resten af familien i kommentarsporet.