59-årige Lotte Andersen er blevet farmor til sit første barnebarn.
Lotte Andersen gjorde i 90’erne sit indtog i filmbranchen med den store succes ‘Nattevagten’ og så har hun slået sig flere gange sammen med Hella Joof i filmene ‘En kort en lang’ og ‘Oh happy day’.
For den yngre generation vil hun nok altid være bedst kendt som den strikse nabo ‘Fru Flinth’ fra ‘Min søsters børn’-filmene, der opnåede stor popularitet i begyndelsen af 00’erne.
Artiklen fortsætter under billedet…
Er blevet farmor
Men selvom hun har prøvet at være nomineret til både en Bodil, en Reumert og en Robert, så blev den danske skuespillerinde ramt af en endnu større glæde sidste år.
Det er hendes søn Louis, som hun fik sammen med Kim Bodnia, der har fået en lille dreng. Så nu kan hun også skrive farmor på sit imponerende cv.
Det afslører Lotte Andersen overfor Billed-Bladet.
– Det er en dreng, og han hedder Tajo. Det er meget dejligt at være farmor, ja, det er helt vidunderligt, har hun fortalt mediet.
Hun fortæller i samme moment, at Tajo faktisk allerede er 8 måneder gammel, og hun går ture med ham og gør sit bedste for at finde tid til ham.
Lad os ønske både Lotte Andersen og Kim Bodnia stort tillykke med de nye titler i kommentarsporet.