Lise Baastrup sætter flere ord på tilværelsen som mor til to.
Den populære skuespiller Lise Baastrup og manden Jacob Dahl befinder sig virkelig i en skøn tid med masser af familielykke.
I 2019 blev parret forældre til lille Laura og for ca. et år siden blev parret så gift ved et smukt bryllup i Budolfi Kirken i Aalborg.
Sidste år kunne Jacob og Lise så meddele, at de skulle være forældre igen, hvilket også denne gang skulle vise sig at være en lille pige.
Og noget tyder altså på, at lille Laura har glædet sig til at lillesøster skulle komme.
Læs mere: Lise Baastrups store baby-lykke: Jeg er gravid
Læs mere: Lise Baastrup mor igen: Det skal datteren hedde
Her er Elin så
– Her ser I verdens bedste storesøster!, sådan indledte Lise sit opslag for nogle uger siden, hvor hun også fortalte om fødslen.
– Nu medfølger det vildeste ansvar – nemlig at opfostre to gode medmennesker – et mål med mening! Livet er stort, forunderligt, overrumplende, UTROLIG skrøbeligt, hormonelt og smukt… og her er Elin så sammen med Laura, skrev hun og delte et sødt billede af den stolte storesøster, der går tur med lille Elin.
Det er ved at være lidt over en måned siden, at Elin meldte sin ankomst, men faktisk har Lise Baastrup allerede kortvarigt afbrudt sin barsel.
Det skete i forbindelse med pressemødet til DR’s nye serie ‘Troldehjertets Hemmelighed’, som er en fortsættelse til julekalenderen ‘Julehjertets Hemmelighed’.
I den forbindelse kunne Lise også sætte flere ord på den nye tilværelse som mor til.
Artiklen fortsætter under billedet…
Vi har været meget heldige
Det gør hun i et interview med Billed-Bladet, hvor hun kan fortælle, at de stadig er høje på glædesrusen derhjemme.
– Vi er meget glade for hende, og vi har været meget heldige med hende, fortalte hun til ugebladet.
Hertil kunne hun også fortælle, at Elin allerede er blevet vist stolt frem i storesøster Lauras børnehave.
Mediet oplyser også, at Lise stadig er på barsel indtil april, hvorefter hun skal i gang med optagelserne til næste sæson af ‘Orkestret’.
Lise Baastrup fik sit store gennembrud med rollen som Hjørdis i serien ‘Rita’, hvor hun spillede sammen med Mille Dinesen.
Hjørdis blev efterfølgende så populær, at hun fik sin egen serie med samme navn.
Hvor er det bare dejligt at høre for Jacob og Lise. Lad os sende den skønne familie en hilsen i kommentarsporet og del gerne artiklen.