Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lykkelig Rasmus Højlund blev hattrick helt: Nu sætter han ord på den fantastiske aften

Angriberen scorede hattrick i sin første kamp fra start torsdag aften.

Forventningerne var skruet helt op, da der torsdag aften blev taget hul på kvalifikationskampene til EM-slutrunden 2024.

Særligt var der pres på det danske hold, efter et historisk dårligt VM i Qatar, hvor Danmark ikke gik videre fra en pulje med ellers overkommelige modstandere.

Men opbakningen til det danske landshold er der stadig og kulissen var sat. Det bevidnede en fuldstændig udsolgt Parken om.

Og man må sige, at der var spænding for alle pengene i en kamp, hvor særligt én spiller har endt med at stjæle alle overskrifterne.

Den nye angriber løb med opmærksomheden

Folk glædede sig nemlig særligt til at opleve angriberen Rasmus Højlund, der er inde i en god periode for klubben Atalanta, hvilket havde givet ham en plads i startopstillingen.

Og den 20-årige angriber skuffede ikke.

Efter blot 21 minutter kunne danskeren score sit første mål for landsholdet, men efter pausen svarede finnerne dog igen og så lignede det længe, at vi skulle dele point i vores første kamp.

Men!

Højlund, Højlund, Højlund sørgede for at få Parken til at gynge, og at danskerne ikke lige foreløbig glemmer det efternavn.

For efter 82 minutter kom mål nummer to, og efter i kampens døende minutter fuldendte han et smukt hattrick med mål nummer tre.

Efterfølgende blev han rost til skyerne af holdkammeraterne og nu er han klar til selv at sætte ord på sin fantastiske aften.

Artiklen fortsætter under billedet…

Rasmus Højlund
Rasmus Højlund. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En stor drøm

Og forståeligt nok var det en lykke Rasmus Højlund, som TV 2 Sport fik fat i.

– Det her er den fedeste oplevelse indtil videre. Det var megafedt, og det er noget, jeg har set frem til hele mit liv. Det er så stor en drøm at starte inde i Parken.

Til mediet fortæller han også, at han var nervøs og glædede sig til kampen, men at han er stolt af sig selv.

Danmark har nu maksimum point i gruppen, hvor vi næste gang skal møde Kasakhstan på søndag d. 26. klokken 15.00.

Det var en vanvittig præstation af Rasmus Højlund! Lad os ønske ham stort tillykke med den flotte kamp i kommentarsporet og del gerne artiklen.