Lykkelige Laura Drasbæk: Sådan fandt jeg tilbage til ekskæresten

Skuespilleren Laura Drasbæk har oplevet mange op- og nedture i sit kærlighedsliv, men nu er hun tilbage hos ekskæresten Lasse Spang Olsen.

Når skuespilleren Laura Drasbæk har oplevet en forelskelse, så har det været noget, hun for alt i verden skulle forfølge.

Det til trods for, at den på et tidspunkt i hendes liv ramte ned på det allermest ubelejlige tidspunkt, da hun var en del af en ellers lykkelig familie.

Hun forfulgte kærligheden til musikeren Kasper Eistrup og forlod sin mand og to sønner, men det nye ægteskab holdt ikke.

Forhold blev genoptaget

I 2011 blev hun kærester med stuntmanden Lasse Spang Olsen, men de to gik hvert til sit i 2018, hvorefter de nu danner par igen.

Kærligheden imellem dem ville bare ikke dø, og efter mange overvejelser valgte Laura Drasbæk at genoptage deres forhold.

De var gode til at gå ud og spise frokost sammen, og tiden fløj bare afsted, når de sås som venner.

Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Scanpix

Valg blev truffet

Så hvorfor ikke blive kærester igen? Det måtte skuespilleren lige tage udenlands for at overveje til bunds.

– Hvis det altid er Lasse, jeg har lyst til at snakke med, opleve ting med og være sammen med, skal det så ikke være ham?, siger hun i et interview med Hendes Verden.

Hun understreger, at livet med kæresten er det, hun helst vil men understreger samtidig, at der ikke er tale om en stormende forelskelse denne gang.

Skilsmisse fortrydes

Det er snarere i glimt, at hun mærker en forelskelse i sin nuværende kæreste, der især bygger på, at de har kendt hinanden i mange år.

I dag kan hun godt se tilbage på sit kærlighedsliv og fortryde, at hun brød sin familie op til fordel for en stor forelskelse, der ikke holdt.

Det familieliv, hun havde bygget, blev tabt på gulvet og kunne ikke bare smedes sammen igen.

LÆS OGSÅ: Ærlige Laura Drasbæk: Deler ny besked om sit helbred

Vi ønsker Laura Drasbæk stort tillykke med den genfundne kærlighed!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

 

Læs mere om...