Madeleines forandring vækker opmærksomhed – her er det nye billede

Selvom prinsesse Madeleine er det svenske kongebarn, som bliver set mest sjældent, så tiltrækker hun blikke hvor end hun går. Det store, hvide smil og evnen til altid at se pæn og glamourøs ud, gør at hun stikker ud og viser alle, at hun er af kongelig herkomst.

Det nye billede af prinsesse Madeleine viser dog en helt ny side, som mange aldrig har set før.

Om to uger er det tid.

Prinsesse Madeleine debuterer som børnebogsforfatter ved at udgive bogen “Stella og hemmeligheden”, som hun har arbejdet flittigt med det seneste år.

Foto: Shutterstock

I forbindelse med lanceringen er der, som det sig bør, blevet taget pressebilleder. Men det er ikke de glamourøse og fikse billeder, vi er vant til at se af prinsesse Madeleine, men afslappede og naturlige. “Dramatisk”, som Svensk Dam beskriver dem.

Foto: Kungahuset/Charles Lidbom

”Vigtigt emne at tale om”

Børnebogen, som er den første skrevet af nogen fra familien Bernadotte, beskrives af forlaget Bonnier sådan her:

“At stå op for sig selv eller andre er ikke altid nemt. Hvordan tager man mod til sig og siger fra, når noget ikke føles godt? […]

Stella og hemmeligheden er en hverdagsnær historie at læse sammen, en også en bog med et vigtigt emne at tale om”.