Senere i år kaster skuespilleren sig over et nyt projekt.
Gentagende gange gennem karrieren har Mads Mikkelsen modtaget stor ros, når han har portrætteret virkelige personer i forskellige film.
For nylig var heller ikke en undtagelse, for her løb Bodilprisen af stablen, og Mads endte selvfølgelig med en masse opmærksomhed, for skuespilleren var nomineret til prisen for Bedste Mandlige Hovedrolle.
Det var han for sin præstation i filmen ‘Bastarden’, hvor han spillede Ludvig Kahlen.
Selvom det ikke var første gang, at Mads var nomineret til en Bodil, så lagde han ikke skjul på, at det stadig betød meget for ham.
– Det er dejligt. Det er en dansk film, vi har lavet den til et dansk publikum. Så er vi så heldige, at der også var rigtig mange andre lande, der var interesserede i den. Men først og fremmest er det jo et stykke af danmarkshistorien, som vores film handler om, så vi er bare stolte over at være nominerede, udtalte han til Newsner.
Vandt prisen
Mads endte med at vinde prisen, og ‘Bastarden’, som er instrueret af Nikolaj Arcel, løb samtidig med prisen for Bedste Film.
Det er ikke første gang, at de to har arbejdet sammen. Den anden gang var i 2012, og her kom der også et imponerende resultat ud af samarbejdet, da det blev til filmen ‘En kongelig affære’.
Overfor Newsner satte Mads lidt ord på deres samarbejde.
– Det tog os måske en lille uge første gang at finde hinanden, og så havde vi det så fantastisk sammen, og den her gang tog det en times tid, og så havde vi fundet hinanden igen, så det har været rigtig skønt at komme hjem og arbejde med Nikolaj.
Selvom Mads portrætterer de seriøse roller med stor succes, så er det ikke nogen hemmelighed, at han også har en forkærlighed for de lidt mere… specielle roller, hvilket vi blandt andet har set i filmene ‘Blinkende lygter’, ‘De grønne slagtere’ og ‘Adams æbler’.
Og hvis du er bare lidt fan af vores danske superstjerne, så ved du også allerede, hvad fællesnævneren er mellem de tre film.
Artiklen fortsætter under billedet…
Har store planer
Det er selvfølgelig, at Mads er med i filmene, og så er de skrevet og instrueret af Anders Thomas Jensen.
På den røde løber fortalte Mads, at han med vilje har skruet ned for arbejdet, så han kan bruge tiden med sin familien.
Han får dog også læst lidt manuskripter indimellem, men ifølge skuespilleren var det ikke alle, der var lige tiltalende.
Men nu kan Mads så afsløre, at der altså har været et projekt, der har fanget hans opmærksomhed, og selvfølgelig skal det være sammen med Anders Thomas Jensen.
– Jeg har planer om at skulle arbejde her i sensommeren med Anders Thomas Jensen.
Og hvis vi igen ser tilbage på nogle af de film, som makkerparret har lavet sammen gennem tiden, så kan vi vist godt garantere, at det bliver noget af en oplevelse.
Så meget er Mads også villig til at afsløre.
– Det skal nok blive gakket.
Udover ‘Blinkende lygter’, ‘De grønne slagtere’ og ‘Adams æbler’, så har de to også arbejdet sammen på filmene ‘Mænd og høns’ samt ‘Retfærdighedens ryttere’.