Kazuki Oishi/SIPA/Ritzau Scanpix

Mads Mikkelsen afslører: Var sikker på at karrieren var slut

Stjernen fortæller til Newsner, at der var et tidspunkt, hvor han var overbevist om, at karrieren var forbi.

Hvad har ‘Jagten’, ‘Druk’ og ‘Bastarden’ tilfælles?

De har selvfølgelig alle Mads Mikkelsen i hovedrollen, og så har de alle fået vanvittig meget ros – blandt andet også for Mads’ præstationer.

‘Jagten’ vandt adskillige priser og blev også nomineret til både en Palme d’Or og en Oscar.

‘Druk’ blev nomineret til blandt andet en Golden Globe, og så vandt den en BAFTA og en Oscar for Bedste Internationale film.

‘Bastarden’ løb med både en en Robert og en Bodil, hvilket Mads også gjorde for alle tre film i kategorien Bedste Mandlige Hovedrolle.

Kunne man egentlig forestille sig filmene uden Mads i front? Nej, vel?

For mange år siden gik skuespilleren dog med tankerne om en ødelagt karriere grundet et sats, og så kunne det meget vel have været en realitet.

Det fortæller Mads i et interview med Newsner.

Artiklen fortsætter under billedet…

Mads
Mads Mikkelsen. Foto: Kazuki Oishi/SIPA/Ritzau Scanpix

Forsøgte sig med en modig film

Newsner mødte ham til Bodilprisen, og her talte vi lidt om Mads’ karriere.

Snakken faldt blandt andet på den sjoveste film, som skuespilleren har lavet, og her kunne Mads fortælle, at selvom de morede sig på settet, så var de også ret sikre på, at det var slut efterfølgende.

– Den sjoveste at være med i? Jeg tror, vi havde det sjovest på ’De grønne slagtere’. Det var også en modig film, for vi var en gruppe af folk, der var kendte for at spille meget naturalistisk, og pludselig lavede vi noget ekstremt stort teater på film og var pænt sikre på, at vores karrierer var færdige, og vi grinede alligevel, mens vi lavede den, lyder det med et stort smil fra skuespilleren.

Og det var da også noget af et sats. Sammen med sin kollega Bjarke, spillet af Nikolaj Lie Kaas, beslutter karakteren Svend Sved sig for at sælge noget så makabert som menneskekød.

Produktet bliver solgt under navnet “Kylle Rylle”, hvilket ender med at blive en kæmpe succes.

Filmens skaber, Anders Thomas Jensen, som også stod bag ‘Blinkende lygter’, har efterfølgende kunnet skrive ‘De grønne slagtere’ på listen over danske klassikere.

Det var også ved Bodilprisen, at Mads afslørede, hvilken film der betyder mest for ham. Det kan du læse mere om herunder.