Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix/ Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Mads Steffensen roser Melvin Kakooza: ‘Jeg elsker Melvin’

Den folkekære komiker og tv-vært Melvin Kakooza har med sit naturtalent på scenen stjålet de fleste danskeres hjerter.

Også den erfarne tv-vært Mads Steffensen har bemærket Melvin Kakoozas store talent, og da han blev fanget inden det store award-show, havde han kun rosende ord tilovers for den unge stjerne.

Melvin Kakooza ankommer til ZULU Awards 2022, i K.B. Hallen på Frederiksberg, torsdag den 17. februar 2022. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix)

30-årige Melvin Kakooza var nemlig vært til årets Zulu Awards, og ifølge Mads Steffensen er han et naturtalent.

– Jeg elsker Melvin, fastslog Mads Steffensen lige inden det store award-show. Det skriver BILLED-BLADET.

– Han har en tilgang til det, der gør, at alle kan lide ham. Han får noget virkelig svært til at se nemt ud. Og det er virkelig svært at gøre det. Han er virkelig god. Han har også været med i ”Mads og A-holdet”, og der var han også skidegod, sagde Mads Steffensen.

Mindekoncert for Kim Larsen, Rådhuspladsen, 07/10/2018 Mads Steffensen. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Den unge tv-stjerne har da også været eftertragtet i mediebranchen.

Først blev han tilbudt en tjans som x-factorvært, mens Sofie Linde skulle på barsel, men det satte alvorlig sygdom med en tumor i hjernen en stopper for.

I midten af december 2021 kunne han afsløre, at han nu også har fået sit eget tv-show.

Derudover er den unge Melvin Kakooza kendt på skærmen fra programmer såsom ‘Helt stort’, ‘Sunday’, ‘Gæsten og hesten’, ‘Stormester’ og ‘Melvin i Amerika’.

Hvad synes du om Melvin Kakooza? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.