Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Mads Steffensen stopper som vært på ‘Mads og Monopolet’

Mads Steffensen skal ikke længere være vært på det populære radioprogram ’Mads og Monopolet’.

Allerede fra årsskiftet vil DR-vært Sara Bro tage over for den folkekære radiovært, som har valgt at stoppe på DR.

Det skriver DR.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

– Jeg er meget stolt over min tid på DR. Nu skaber jeg et andet arbejdsliv, og jeg glæder mig til det nye, jeg skal i gang med, siger Mads Steffensen til DR.

Mads Steffensen har været vært på ’Mads og Monopolet’ i næsten 20 år.

Farvel til lytterne

På sin Instagram-profil sender Mads Steffensen selv en sidste hilsen til de mange danskere, som har lyttet til ’Mads og Monopolet’ gennem årerne:

– Jeg ville gerne have sagt ordentligt farvel til Monopolets lyttere en sidste gang. Vi har kendt hinanden længe, men sådan er det med timing, nogle gange går det ikke helt op. Selvom det selvfølgelig er angstprovokerende at lave denne manøvre, og selvom det har været en svær beslutning, så er jeg først og fremmest glad. Jeg har høje forventninger til 2021, og jeg glæder mig til at komme i gang, skriver Mads Steffensen på Instagram og tilføjer:

– Så tak til alle jer, der lyttede med og så med. Jeg håber, vi mødes igen. Godt nytår – kærligst Mads.

Du kan læse hele hans opslag herunder.

I løbet af 2021 vil det ifølge DR blive meldt ud, hvem der skal være de nye værter på DR-programmerne ’Kender du typen’ og ’Alle mod en’, når Mads Steffensen stopper.

Kommer du til at savne Mads Steffensen som vært på programmet? Del gerne din mening i kommentarfeltet på Facebook.