Mads Vad afslører: Derfor er jeg ikke med i ‘Vild med dans’

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix

Der bliver ikke noget ‘Vild med dans’ for Mads Vad i år, da han skal deltage i en håndbolddyst på TV.

Når årets sæson af ‘Vild med dans’ løber over skærmen, så bliver det uden danseren Mads Vads deltagelse.

Han har nemlig ifølge Her & Nu sagt ja til en helt anden udfordring, hvor han sammen med en række andre kendte mænd skal lære at spille håndbold.

– Jeg har sagt ja til et vildt projekt. Over de næste tre måneder skal jeg lære at spille håndbold sammen med de mest vidunderlige mennesker, skriver han i et opslag på Instagram.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Ritzau Scanpix

Kendte medvirker

Og det bliver et fornemt selskab, Mads Vad skal trænes af, for det er landholdsspillere som Lars Rasmussen og Kristina Kristiansen, der står i front.

Andre kendte medvirkende tæller Micki Cheng, Umut Sakarya, Emil Thorup og Cyron Melville.

TV-programmet vil til sin tid blive sendt på discovery+, men premieredatoen kendes endnu ikke.

Hvor bliver det spændende!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version