Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Mads Vad skal være far igen

Den tidligere ‘Vild med dans’-vinder kan se frem til en familieforøgelse i det nye år. Han bekræfter selv den skønne nyhed.

Den professionelle danser Mads Vad blev i den grad et kendt ansigt, da han første gang stillede op i ‘Vild med dans’. Det skete i tredje sæson, hvor han dansede med skuespilleren Liv Corfixen.

Siden har han medvirket flere gange i programmet, og det er også lykkedes ham at løfte det prestigefyldte trofæ to gange. Det skete i 2010 og 2013 med henholdsvis Cecilie Hother og Mie Skov.

Derudover har han blandt andre danset sammen med Paprika Steen og Mille Dinesen i programmet. Som en sjov detalje har han også danset med mor og datter.

Han har nemlig haft fornøjelsen af både Søs Egelind og Molly Egelind i programmet.

Men selvom han har opnået store ting i det populære program, så har han aldrig lagt skjul på, at det er familien, som betyder mest for ham.

Da han fyldt 40 år lød det også fra ham, at 2024 måske ville blive sidste år han var med i programmet, da han ikke vil være for meget væk fra familien.

Nu er det kommet frem, at hans familie står overfor en udvidelse i det kommende år. Det fortæller han på Instagram.

Lillesøster på vej

Mads Vad blev i 2018 gift med sin elskede Nanna, og de blev efterfølgende forældre til sønnen Xander.

Men nu er der et nyt familiemedlem på vej.

– Det bedste i vores 2024 er den lille pige, som ligger i Nanas mave, og gerne vil være Xanders lillesøster, skriver danseren på Instagram og fortsætter:

– Vi glæder os så meget til sommeren 2025 og er alle fyldt op med lykke og kærlighed. 

I opslaget deler parret et scanningsbillede af den lille pige og flere søde billeder, hvor deres søn kysser den fine gravide mave.

Sikke en fantastisk nyhed! Nu hjælpes vi ad med at ønske Mads Vad tillykke med den kommende familieforøgelse!

LÆS MERE:

 

Læs mere om...