Smykkedesigneren Mai Manniche er fyldt 40 år, men det er uden, hvad der hører til af villa, vovse og Volvo.
Den 11. april kunne smykkedesigner Mai Manniche fejre sin 40-års fødselsdag, og det var en skøn dag men samtidig også en milepæl, der har givet anledning til reflektion.
For de seneste mange år har der været turbulens i forretningskvindens kærlighedsliv – ikke mindst med hendes seneste forhold til grevinde Alexandras ekskæreste.
Mai Manniche nåede at danne par med Nicolai Peitersen i halvandet år, før hun opdagede, at han også var kærester med grevinde Alexandra.
Følelserne svinger
Det blev også senere anledningen til, at hun udgav bogen ‘Mænd når de er værst’, hvor hun sætter fokus på dårlige forhold.
– Den ene dag synes jeg, det er helt vildt deprimerende, og den næste dag synes jeg, det er fantastisk at fylde 40. Jeg har indtil nu været meget bevidst om at holde fokus på min forretning, har hun ærligt udtalt til Her & Nu.
Så de gode mænd har Mai Manniche måtte kigge langt efter, og han mangler da også stadig nu vel inde over tærsklen til et nyt årti.
– Men det er klart, at jeg reflekterer over, at jeg har ikke mand, jeg har ikke børn, fordi jeg har valgt det fra, men altså 40 er de nye 20’ere, siger Mai Manniche til Newsner Danmark.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche bombarderet af dårlige anmeldelser: Nu har det fået konsekvenser
LÆS OGSÅ: Mai Manniche modtager voldsom kritik: Beder folk om 5-stjernede anmeldelser
Mænd var forkerte
Men smykkedesigneren indrømmer, at hun stadig drømmer om at møde en god mand efter at have været meget turbulens igennem.
Det har simpelthen været de forkerte mænd, hun er løbet ind i, og reflekterer nu over, at hendes oplevelser måske bare har været noget, hun skulle lære noget af.
– Nicolai var rigtig god, fordi han var med til, at jeg kom til at lære at gå igen, og hjalp mig meget med det, så jeg tror bare, de skulle lære mig et eller andet, siger hun ærligt.
Dating apps er no go
Dog er Mai Manniche stadig fortrøstningsfuld omkring, at der er nogle gode mænd derude, men dating apps kan folk godt glemme alt om at anbefale hende.
Når man som hende er en kendt person, er det nemlig svære at søge kærligheden her, og derfor ønsker hun klart at møde en mand i virkeligheden.
– Der har jeg ligesom sagt, det kobler jeg mig helt ud af det der. Så må vi se. Det kan jo være, når man mindst venter det, siger smykkedesigneren ærligt.
Held og lykke med kærligheden til Mai Manniche!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!