Smykkedesigner Mai Manniche fylder 40 år næste måned, og hun er i fuld gang med at arrangere den store fejring.
Det har ikke ligefrem været nogle flyvende år på det seneste for smykkedesigneren Mai Manniche, der 11. april fylder 40 år.
Først og fremmest har hun ikke haft held i kærlighed, hvilket forholdet til grevinde Alexandras ekskæreste Nicolai Peitersen beviste.
Desuden har hendes smykkefirma også været i lidt af et stormvejr, så der er plads til de store tanker forud for den runde dag.
– Det er lidt mærkeligt. Et er, at jeg ikke har noget imod at fylde 40, men alle andre har børn og bil og det der klassiske, og der er jeg bare overhovedet ikke, siger Mai Manniche til Newsner Danmark.
LÆS OGSÅ: Mai Manniche modtager voldsom kritik: Beder folk om 5-stjernede anmeldelser
LÆS OGSÅ: Mai Manniche udsat for stalking: Måtte involvere politiet
Dating er på pause
Mai Manniche udgav desuden bogen “Mænd når de er værst” på baggrund af sine egne og andres kvinder dårlige oplevelser med mænd og giver nu også en status på datingfronten.
– Nul. Jeg holder pause. Lige nu er det en beslutning, men der er mange, der skriver og alt muligt, men jeg orker det ikke. Måske har man også lidt det der brændt barn, siger Mai Manniche ærligt.
Smykkedesigneren joker lidt med, at 40-års fødselsdagen måske er en god anledning til at gå i kloster samtidig.
Se videoen herunder eller klik her.
Foden smerter
På Instagram afslører Mai Manniche, at hun har det godt med at fylde år, fordi hun føler, hun har mere ro nu, end da hun fyldte 30 år.
Smykkedesigner har desuden flyttet lokale med sit firma, så nu starter hun i den henseende også et nyt kapitel i forbindelse med sin runde dag.
Mai Manniche afslører, at det går godt med firmaet, men hun døjer desværre lidt med sin ene fod, der smerter for tiden.
– Jeg kan næsten ikke gå. Jeg har smerter. Jeg troede, jeg kunne mere, end jeg kunne, men jeg har jo en skade. Men det er jo nok også det med at blive 40, at jeg kan mærke min krop, siger hun.
Billeder blev fjernet
Mai Manniche har tidligere designet smykker, som dronning Mary har båret, men i forbindelse med tronskiftet har hun slettet flere billeder af dronningen fra sine sociale medier.
– Billederne fjernede jeg, fordi der blev rejst tvivl om, hvad vi designere må og ikke må. Jeg vil selvfølgelig ikke støde nogen. Men reglerne er uklare, skrev hun dengang til B.T.
Vi håber, at Mai Manniche får en rigtig god fødselsdag!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!