
Smykkedesignerne Mai Manniche er endnu engang kommet i stormvejr, efter det nu bliver afsløret, at hendes smykker kopierer indisk design.
Det er bestemt ikke en let morgen at vågne op til for den 38-årige smykkedesigner Mai Manniche.
Hun er indehaver af smykkebrandet Jewelscph, der blandt andre er blevet dyrket af kronprinsesse Mary, og det har trukket overskrifter i dagens medier.
Her bliver Mai Manniche nemlig beskyldt for at være på kant med loven, når hun designer smykker.
Brand var i vælten
Hendes design er nemlig identiske med et indisk smykkebrand under navnet DWS Jewellery designs ifølge Berlingske, men forskellen er blot den høje pris, Mai Manniche tager.
– Hvis det ikke er hende, der har designet smykkerne, må hun ikke reklamere med det. Det er i strid med markedsføringsloven og ulovligt, siger juridisk professor Sten Schaumburg-M¨üller til Berlingske.
De indiske smykker koster nemlig omkring 500 kroner stykket, hvor Mai Manniche sælger sine varer for op mod 80.000 kroner.

‘Designs er ægte’
Hun har dog ikke ønsket at udtale sig til artiklen men har i stedet skrevet en kommentar på sin egen hjemmeside.
– Alle mine designs ER mine designs. Berlingske kan da heller ikke dokumentere andet. Af gode grunde, lyder det.
Jewelscph er et ganske kontroversielt brand, som ind imellem også har været i vælten i medierne over de seneste år.
Mai Manniche anklaget
Mai Manniche har således været under hårde anklager dels fra ‘Familien fra Bryggen’-stjernen Cengiz Salvarli, der i sin tid købte en forlovelsesring hos designeren.
Ringen blev dog senere vurderet til, at den kun var en brøkdel værd af købsprisen, hvilket TV-stjernen valgte at køre en sag på, som han fik medhold i.
Desuden har også diamanthandler Katerina Pitzner beskyldt hende for at kopiere designs.
LÆS OGSÅ: Smykkedesigneren Mai Manniche bliver svinet til: Nu svarer hun igen
Sikke en historie!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!