Et nyt par er kommet ud af dating-programmet ‘Kærlighed hvor kragerne vender’.
I det populære TV 2-program ‘Kærlighed hvor kragerne vender’ stiller en række modige danskere sig frem for åben skærm i håbet om at møde den store kærlighed.
Fire modige mænd ledte efter kærligheden, mens 22 seje kvinder var taget hen for at møde dem.
Gennem programmet fandt tre af mændene en kvinde, der vandt deres hjerte. Desværre var det kun et af forholdene, der efterfølgende holdt ved.
Kresten Petersen og Mia Lyngø Rasch fandt den store kærlighed i showet, hvor de sidenhen er flyttet sammen og for nyligt offentliggjorde, at de skal være forældre til december.
Men nu har to andre medvirkende i ‘Kærlighed hvor kragerne vender’ fundet kærligheden sammen.
I den sæson som netop har løbet over skærmen var Helene Jensen og Maja Rabøl Kristiansen blandt kvinderne, der forsøgt at vinde mændenes hjerter. De ledte efter kærligheden hos henholdsvis Andreas og Mads. Men selvom de ikke fandt kærligheden direkte i programmet, så har deres medvirken ført kærligheden med sig.
De har nemlig fundet sammen. Der har længe floreret rygter om, at de skulle have fundet sammen, og nu bekræfter de det. I en video på deres fælles private Instagramprofil kan man se en video, hvor Helene spørger Maja, om hun vil være kærester. Overfor Billed-Bladet bekræfter Helene den glade begivenhed.
– Vi har lavet sjov med det længe, men jeg har altid fortalt Majs, at hun fortjente at blive spurgt ordentligt en dag! Og så var det altså også alvor, ikke mere fis i en hornlygte! Dagen blev i dag, og jeg er inderligt glad. For som hun siger i videoen “vi var jo lidt kærester i forvejen”. Så er det ikke det samme for os. Vores relation forbliver som den er, men nu er hun altså min og jeg er hendes, udtaler Helene til ugebladet.
Stort tillykke med kærligheden. Nu hjælpes vi ad med at ønske parret tillykke.