Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Malene Schwartz med overraskende afsløring: Dette skal der stå på min gravsten

Skuespilleren har fuldstændig styr på, hvad der skal stå på hendes gravsten, når hun skal herfra.

Malene Schwartz er én af de mest ikoniske skuespillere i Danmark.

Skuespilleren kan se tilbage på en flot karriere, der begyndte tilbage i 50’erne, og hun har været en del af flere klassikere såsom ‘Frk. Nitouche’ og ‘Pigen og millionæren’.

Malene har selvfølgelig også spenderet en masse tid på de skrå brædder, der også var med til at give hende sit helt store gennembrud, og med tiden blev hun også selv udnævnt som blandt andet teaterchef og teaterdirektør.

Og selvom man allerede har et imponerende CV, så har det ikke været nok til at holde Malene væk fra kameraet.

Eksempelvis kan hun også opleves i storfilmen ‘Flammen og Citronen’ samt serien ‘2900 Happiness’, der kørte i tre sæsoner.

Fru Varnæs

Der er selvfølgelig en helt særlig rolle, der skiller sig ud fra de andre, og det er da også den, som de fleste tænker tilbage på, når man nævner Malenes navn.

Hun spillede selvfølgelig fru bankdirektør Maude Varnæs i den populære tv-serie ‘Matador’.

Serien er højt elsket af danskerne, der også har en forkærlighed for fru Varnæs.

Det har Malene også selv, og selvfølgelig skal teksten på hendes gravsten også have forbindelse til rollen, afslører hun nu.

Artiklen fortsætter under billedet…

Malene
Malene Schwartz. Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix

Vil hylde Maude

I et stort interview med Alt for damerne fortæller skuespilleren, at rollen ikke blot er elsket af danskerne. Den har nemlig også stor betydning for hende, så derfor er der en helt særlig ting, der skal stå på hendes gravsten.

– Jeg vil have en lille messingplade, hvor der står mit navn og mine årstal, og så skal der stå: ”Nu går jeg op og lægger mig!, udtaler hun til magasinet.

I interviewet fortæller Malene også, at hun virkelig elsker sin karakter Maude Varnæs, og at hun er villig til at forsvare hende til den bitre ende.

Malene Schwartz blev i 1992 udnævnt til ridder af Dannebrog. I 2000 blev hun udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.

Hvilken karakter er din favorit i ‘Matador’? Skriv dit svar i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.