Malene Schwartz har besluttet sig for at sælge ud. Det er ikke nemt for hende, men nu giver hun altså slip på en helt særlig sag.
Tiden er kommet for skuespiller Malene Schwartz at sige farvel til sit helt specielle eje.
Hun er ikke meget for det, men nu vil hun altså give slip på en helt særlig sag, som gemmer sig i hendes smykkeskrin. Det skriver Ekstra Bladet.
Det er en dyrebar ring, som snart ryger til auktion hos Bruun Rasmussen.
Malene Schwartz har ikke nemt ved at give slip. Men nu skal ringen altså ifølge skuespilleren have et nyt liv.
– Jeg har været utroligt glad for ringen, som har fulgt mig i et langt liv. Den fortjener at blive båret til store festlige lejligheder, som jeg selv har gjort det tidligere. Så nu synes jeg, det er på tide, at den får et nyt liv, lyder det fra Malene Schwartz i en pressemeddelse fra auktionshuset, skriver Ekstra Bladet.
Ifølge Ekstra Bladet er ringen en akvamarinring af 18 karat hvidguld og prydet med en facetslebet brasiliansk akvamarinsten på cirka 53.33 karat og fattet hos kgl. hofjuvelerer A. Dragsted i 1950’erne.
Den er i øvrigt vurderet til et sted mellem 10.000 og 15.000 kroner.
Ringen ryger under hammeren den 22. september. Ifølge Ekstra Bladet vil skuespilleren, også kendt som Maude fra ‘Matador’, selv være til stede ved auktionen.
Del dine tanker om emnet i kommentarsporet under artiklen på Facebook.