79-årige dronning Margrethe får til efteråret opfyldt et ønske, når hun stævner ud med Kongeskibet Dannebrog.
Det har længe været kendt, at dronning Magrethe i slutningen af maj besøger både Køge og Nyborg Kommune, når hun begynder årets sommertogt med Kongeskibet Dannebrog. Det blev tidligt meldt ud, at de to besøg ikke var de enste, som Dronningen skulle på denne sommer med det historiske skib, som blev taget i brug i 1932.
Nu er endnu en lokation med flere datoer blevet offentliggjort – og det er et helt særligt sted, som dronning Margrethe til efteråret skal besøge.
Den 3.–6. septemer skal dronning Margrethe efter eget ønske besøge delstaten Slesvig-Holsten og det danske mindretal i Sydslesvig. Det oplyser Kongehuset.
Besøget sker forud for fejringen af 100-året for genforeningen i 2020.
Til næste år er det 100 år siden, at genforeningen af Sønderjylland og Danmark blev markeret ved, at kong Christian 10. red over grænsen. Den historiske dag blev fejret i hele Danmark, men alene på de tidligere slagmarker ved Dybbøl var 100 000 mennesker mødt frem for at fejre dagen sammen med konge Christian 10., dronning Alexandrine og enkedronning Louise.
Det er efter dronning Margrethes eget ønske, at hun med Dannebrog skal besøge delstaten Slesvig-Holsen forud for 100-året for genforeningen næste år.
To ting er allerede på plads til togtet. Margrethe vil aflægge besøg i byerne Flensborg og Kiel. Hvad der derudover skal ske er endnu ikke meldt officielt ud.
Hvor er det nogle spændende planer, som dronning Margrethe har, når hun stævner ud med Dannebrog. Del hvis du også synes, at Dronningen er en god repræsentant for det danske kongehus.