Carsten Rehder/DPA/Ritzau Scanpix

Margrethes dejlige nyhed – fortsætter populær tradition

Julen nærmer sig med hastige skridt, og mens gader og stræder så småt er blevet iført deres juleklæder, så rammer julen også snart Kongehusets Instagram-profil.

Tidligere i år kom det frem, at dronning Margrethe skal holde jul på Marselisborg Slot med sine to sønner, og de fleste af sine børnebørn. Mens hun kan fejre julen med prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent, prinsesse Josephine, prins Henrik og prinsesse Athena, så må hun undvære sine to ældste børnebørn.

Prins Nikolai og prins Felix skal nemlig tilbringe julen sammen med deres mor, grevinde Alexandra.

Genoptager tradition

Men inden kongefamilien kan sætte sig til bordsjuleaftenen, hvor der traditionelt er risengrød på menuen i starten af aftenen, så kommer dronning Margrethe til at sprede julestemning hos danskerne.

Kongehuset har netop bekræftet, at dronning Margrethe for fjerde år i træk vil stå bag en julekalender på Kongehusets Instagram-profil.

– I 24 dage frem til juleaften kan man på Kongehusets Instagram følge med i nissernes julerejse gennem Danmark. Den forunderlige rejse fører nisserne forbi hemmelige, ukendte og eventyrlige kroge af de kongelige slotte, og samtidig støder nisserne i deres søgen efter julestemningen på fortællinger om alt fra eventyrdigteren H.C. Andersen og Christian 4. til Dronningens bedsteforældre, Christian 10. og Dronning Alexandrine, skriver Kongehuset på Instagram, hvortil man kan se “Nissernes Danmarkskort”.

Selvom nyheden kun har været ude kort tid, er der allerede begyndt at komme positive kommentarer, og der er ingen tvivl om, at danskerne glæder sig til at følge med i Margrethes julekalender.

Siden 2016 har dronning Magrethe stået bag en julekalender på Instagram. Det første år var Margrethe med til at sammensætte en julekalender med billeder og håndskrifter fra det private arkiv. Her var julen i centrum.

Året kommer viste dronning Margrethe for første gang sit hjemmelavede julepynt frem.

Sidste år fremstillede dronning Margrethe en nissefamilie, der i december fortalte glemte historier om konger, dronninger, prinser og prinsesser. Her så man nogle af de ting, som de gennem tiden har efterladt på Kongehusets lofte.

Hvor er det dejligt, at dronning Magrethe endnu engang vil lave sin julekalender, som bringer juleglæder til danskerne og har skaffet mange glade reaktioner de tidligere år. Del hvis du synes, at dronning Margrethe er en god repræsentant for Danmark.