Fotograf Per Morten Abrahamsen

Margrethe fylder 80 år: Nye historiske billeder

Torsdag den 16. april 2020 er en helt særlig dag, da dronning Margrethe fylder 80 år. Selvom coronavirussens hærgen har gjort, at majestæten har valgt at aflyse fejringen, så kommer landets dronning stadig til at blive fejret.

Kongehuset har selvfølgelig også valgt at sættes fokus på dagen. De har netop offentliggjort en ny portrætserie med dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Christian.

Selvom dronning Margrethe ikke kommer ud på balkonen som sædvanligt på sin fødselsdag, så bliver den store dag alligevel markeret. Kongehuset har i dag offentliggjort tre nye billeder af dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Christian – den nuværende regent og de to kommende regenter.

Billederne er taget af fotografen Per Morten Abrahamsen.

Kongehuset oplyser, at billederne er taget i efteråret og vinteren 2019 på to forskellige slotte. Det drejer sig om henholdsvis Christian IX’s Palæ på Amalienborg og på Fredensborg Slot

Fotograf Per Morten Abrahamsen

På det ene billede ser man de tre generationer i døråbningen til Røde Salon i Christian IX’s Palæ.

Billederne er ifølge Kongehuset udformet i sammenspil mellem Per Morten Abrahamsens research og forslag samt dronning Margrethes egne ønsker.

Fotograf Per Morten Abrahamsen

Billedet hvor dronning Margrethe sidder i en rød stol er taget i Røde Salon i Christian IX’s Palæ på Amalienborg. Ved første øjekast er det kun de tre generationer somer samlet, men hvis man kigger efter i venstre side af billedet, så vil man kunne se en buste af Frederik 9., så der er faktisk hele fire generationer samlet på portrættet.

Det er ikke kun fremtiden, men også fortiden og historien, som er tænkt ind i billederne.

Fotograf Per Morten Abrahamsen

Det sidste billede er fra den sal, hvor dronning Margrethe og resten af den kongelige familie normalt træder ud på balkonen i forbindelse med fødselsdage. Men der gemmer sig ifølge fotografen en helt særlig historie bag lige præcis det billede.

”Jeg er dybt beæret over, at Kongehuset har betroet mig denne opgave. Det er altafgørende for billedets succes, at man fortæller en historie om den, man fotograferer. At jeg er i stand til at gribe det, der kommer, og at der kommer en naturlighed ind i billedet. Med gruppebilledet af Dronningen, Kronprinsen og Prins Christian var det for eksempel vigtigt, at der var en interaktion mellem de tre generationer, og det opstod helt spontant, da Dronningen lagde armen om sin søn og sit barnebarn,” fortæller Per Morten Abrahamsen om arbejdsprocessen bag portrætserien på Kongehusets hjemmeside.

Kongehuset skriver, at der hver morgen den 14., 15. og 16. april vil blive offentliggjort nye billeder.

Hvor er det bare nogle skønner billeder af de tre generationer! Dem skal familien nok blive glade for! Del hvis du også vil ønske dronning Margrethe tillykke med den store dag på torsdag!